Hotel Sonnenhof, Klein Aspach (klik på billede for stort format)
|
Lørdag den 4. juni kørte vi til vort første overnatningshotel i Göttingen. Efter aftensmaden gik vi en tur i ”forfædrenes fodspor” ad den rute, vore forfædre gik på vej til Danmark. Vi så Bartolemæus kirkegården (1747 -1881), som lå der, da vore forfædre passerede stedet. Ligesom vore forfædre så vi ”verdens mest kyssede pige” Gåsepigen på byens torv (kysses af alle nye kandidater fra universitetet) og så oplevede vi på vor rundtur i byen tildens gamle huse fra 15-1600-tallet byens kulturnat med masser af underholdning og mennesker! Rossdorf - FillerSøndagen startede med en tur til Rossdorf - Fillerslægtens by før den udvandrede til Kohlhof og derfra videre til heden. Kulturforeningen tog imod anført af vor gode kontakt Marianne Kätsch, byens nye hollandske slotsejere Andre og Tally Maat og byens borgmester, der ventede på os i høj solskin. I tre grupper blev vi vist rundt i det lille landbrugsmuseum, slottet, matriklen, Filler boede på og kørt i traktorvogn op til den flotte kirke, (original prædikestol, døbefont og malerier fra Fillers tid). Kulturforeningen serverede hollandsk suppe samt pølser og kartoffelsalat på slotspladsen. GelnhausenFra Rossdorf kørte vi til bindingsværkbyen Gelnhausen, hvor vi ligesom i Göttingen gik samme rute som vore forfædre på den store handelsvej Frankfurt- Leipzig – dog i omvendt orden. Vi startede ved byporten, de forlod byen gennem og endte ved stedet, hvor de gik ind. Meget idyllisk bindingsværksby. Derefter via Frankfurt – det fælles afrejsested for vore forfædre - til vort overnatningshotel de næste tre nætter, Sonnenhof, Aspach, Liebenstein - NeckarwestheimBorgen Liebenstein var mandagens første mål - i dag hotel med slotspark, der viser indretningen af en borg på udvanderen Herolds tid. Han angav at komme fra Liebenstein - måske, men ikke sikkert - fra dette område – det er et diskussionsemne. Herold eller ej, borgen var et besøg værd som et tidstypisk bygningsværk. Bammental - GantzhornNæste besøg var Bammental, Gantzhornbyen, som vi kom til efter en frokost i en skyggefuld krohave i byen Mauer. Vi blev modtaget af lokalhistorikeren Günther West og borgmesteren Holger Karl. Høj solskin – og tørre veje – det nærmeste vi kom det uvejr, der havde oversvømmet byen nogle dage før – det mærkede vi intet til. Vi så kirketårnet fra den kirke, slægten Gantzhorn benyttede. Eneste bygningsrest fra datidens kirke. Rundt om tårnet er der stadig rester af en kirkegård. Efter diverse gruppefotos så vi de huse, Gantzhorns svoger Poul Nielson ejede, før familien udvandrede til heden. Husene står i original form – om end de er blevet vedligeholdt igennem årene.
Bartolemæuskirkegården, Göttingen 1747 - 1881 lå på ruten, kartoffeltyskerne vandrede ad.
|
Slottet i Rossdorf
|
Marianne Kätsch tager imod os i Rossdorf
|
En del af gruppen i "Fillerhuset" Mönchgasse 11
|
Udsnit af de mange malerier i Rossdorf kirke.
|
Vi ser den gamle byport, kartoffeltyskerne vandrede gennem ud af Gelnhausen.
|
Vandring på den gamle hovedlandevej Frankfurt - Leipzig i Gelnhausen
|
I borggården på borgen Liebenstein, Neckarwestheim.
|
Kirken i borg Liebenstein.
|
Michelbach - Schwanheim (Breuner)
Breunerslægten var
dagens næste programpunkt. I hans dåbskirke i Michelbach bød
Ortsvorsteher Herr Herkert, os velkommen. „Hjælpepræsten“
Schönleber-Eckel fortalte om kirkens historie, hvilket medførte en stor
spørgelyst.
Noget forsinket tog vi de 4 km videre til Breuners
”hjemby” Schwanheim. Vi ved ikke, hvor i byen han boede – men måske
kommer det.
Trods forsinkelsen tog familien Martin godt imod os. De
har et landbrugsmuseum med redskaber, traktorer og andet maskinel, de
har indsamlet gennem tiderne – og som virker den dag i dag, fik vi
demonstreret. Under gaveudvekslingen fik vi bl.a. overrakt en bog om
Michelbach samt en om Schwanheim. Bøgerne indgår i vor bogsamling og kan
beses til slægtstræf m.v.
Mange benyttede sig af muligheden for at
smage familiens kaffe- og rigtig tysk kage – enkelte fik noget
hjemmelavet snaps med hjem.
Bofsheim (Märcher)
Vejrguderne
var fortsat med os den følgende dag i Bofsheim, Märchers hjemby.
Andrea Wauer- Höflich , byens dansktalende præst, tog imod sammen med
byens Ortsversteher og bød på kaffe.)
Efter et kort besøg på den
nyanlagte kirkegård gik vi gennem byen til huset, hvor kolonisten
Märcher boede til 1752 i husets nederste etage. Han flyttede til
Sennfeld, hvorfra han udvandrede.
Præsten viste os kirken med den
originale prædikestol, alterbillede og turens danske Märcherefterkommer
kunne se den originale døbefont fra forfaderens tid. Besøget sluttede af
med besøg af byens rigtige borgmester Galm fra hovedbyen Osterburken,
der overrakte et luftfoto af forfaderen Märchers by, som den ser ud i
dag, til turens Märcherefterkommer.
Würzburg
Eftermiddagen
bød på den hyggelige ærkebispelige residenzby Würzburg. Herfra regerede
ærkebiskoppen over området, Märcherslægten kom fra.Vi fik en
rundvisning i bispens gæstelejlighed i det storslåede Residenzpalads,
udnævnt til Unescos verdenskulturarv. Helt overdådigt – med kun et
formål: At vise omverdnen, hvor rig han var – medens Märcher og andre
kartoffeltyskere søgte mod Danmark, formentlig pga fattigdom.
.
Deltagerne foran den eneste originale del af Gantzhorns kirke i Bammental, kirketårnet.
|
Torsten og Carol Martin tager imod i Schwanheim foran deres landbrugsmuseum.
|
Bofsheim Ortsvorsteher, den dansktalende præst Andrea Wauer-Höflich, turens danske Märcherefterkommere og en tysk Märcherefterkommer.
|
Deltagerne foran huset, hvor Märcher med sikkerhed har boet i underetagen, Kirchweg 4, Bofsheim.
|
Residenzpaladset i Würzburg
|
Oberösterreich (Winkler)
De næste dage var en forandring var
Østrig på programmet. Solen afløstes af en mere afvekslende vejrtype -
dog ikke som uvejr! Regnen var lokal – og holdt op, når vi var ude af
bussen – så jo, vi har besøgt Østrig i tørvejr, specielt den da vi var i
Salzburg! Vi har vished for, at Sebastian Winkler udvandrede fra
Oberösterrreich til Oderbruch inden turen gik il Danmark. Derfor stod en
dag i Wincklers tegn. Feldkirchen an der DonauVi
ved, at en Maria Winkler blev døbt i Feldkirchen an der Donau 1738 og en
vis Sebastian skulle være døbt samme år. Vi fik set kirkens dåbsbog og
bekræftet Maria Winklers dåb, men ikke en Sebastian samme år. Tilgengæld
fandt vi en Sebastian Winkler døbt 1708. Om der er en forbindelse til
”vor” Sebastian og Maria ved vi ikke – men udelukkes kan det ikke. Kirken
var rigtig flot – og gammel – selv om den var restaureret flere gange.
Den er speciel ved, at den har et fritstående klokketårn – en såkaldt
Campanile. (vel egentlig et italiensk udtryk?) Turens
Winklerefterkommere blev fotograferet ved døbefonten – der sandsynligvis
har stået der i Maria Winklers tid, selv om tidsbestemmelsen er lidt
usikker, sidste trediedel af 1700-tallet.
Wels - Puchheim - Salzburg - AlsfeldVidere til Wels, hvor
Winkler også havde tilknytning. Vi så den store kirke, hvor de
formentlig har forrettet kirkelige handlinger inden de formentlig til
Puchheim, hvorfra Maria Winkler skulle være udvandret. Dele af det
daværende slot er bevaret, indrettet til undervisning og
kulturinstitutioner. Det var derfor naturligt at se dette, nu vi var der.
Sidste dag i Østrig gik i høj sol gennem Salzburgerland til
Salzburg med fortællingen om Salzburgs rolle i forbindelse med
forfølgelsen af anderledes tænkende. Vi så også Hellbrunn, lystslottet
fra midten af 1700-tallet, altså på tiden for kartoffeltyskertiden. Det
blev bygget med et eneste formål – at vise rigdom – hvilket de mange
fontæner demonstrerede. Eftermiddagen var på egen hånd i Salzburg, inden
turen til hotellet gennem de smukke bjerglandskaber med et kort ophold
ved Hallstätter See. Turen tilbage til Danmark gik planmæssigt med en
overnatning i middelalderbyen Alsfeld og frokost på Tepes Gasthof i
Schwarmstedt inden et indkøbsophold ved grænsen ved Poetsch.. Yderligere omtale emd flere billeder: se ejser Østrig, link: http://kartoffeltysker.dk/Pages/vismr.asp?soeg=&id=236&returpage=aktivitet.asp?id=40 Opdateret 5. juli 2016
Efterkommere af Sebastian Winkler i kirken i Feldkirchen - hvor en Sebastian og en Maria Winkler med sikkerhed er døbt.
|
Kirken set udefra med dens atypiske Campanile (fritstående tårn)
|
Klaus Vilner, Winklerefterkommer, i samtale med kirkesekretæren om dåbsbogen med indføringen af Sebastians og Marias dåb.
|
På vej til slottet i Puchheim fra Maria Winklers og Mathhias Burgstallers tid i byen.
|
Winklerefterkommere foran slottet i Puchheim - i let regn.
|
| 
