Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Bustur 2016 - Sebstian Winklers Østrig 5. - 8. juni (I alt 4. - 12. juni )


Vort overnatningshotel Dachstein i Østrig, Bad Goisern, Salzkammergut.
Efter 4 dage i Tyskland på busturen den 4. 12. juni ankom vi onsdag den 8. juni til Hotel Dachstein, Bad Goisern, Oberösterreich. Vejret var omskifteligt med lidt småregn - som man forventer det i Østrig. Dog var det tørt, hver gang vi stod ud af bussen - så vi har oplevet Østrig i tørvejr. Endda højt solskin i Salzburg!

Rejsemålet var bestemt af vor søgen efter Sebastian Winklers hjemsted. Vi har efterhånden sikkerhed for, at han udvandrede fra Oberösterrreich til Oderbruch inden turen gik til Danmark. Derfor stod en dag i Wincklers tegn.

Feldkirchen an der Donau
Vi ved, at en Maria Winkler blev døbt i Feldkirchen an der Donau 1738 og en vis Sebastian skulle være døbt samme år. Vi fik set kirkens dåbsbog og bekræftet Maria Winklers dåb, men ikke en Sebastian samme år. Tilgengæld fandt vi en Sebastian Winkler døbt 1708. Om der er en forbindelse til ”vor” Sebastian og Maria ved vi ikke – men udelukkes kan det ikke.
Kirken var rigtig flot – og gammel – selv om den var restaureret flere gange. Den er speciel ved, at den har et fritstående klokketårn – en såkaldt Campanile. (vel egentlig et italiensk udtryk?)
Turens Winklerefterkommere blev fotograferet ved døbefonten – der sandsynligvis har stået der i Maria Winklers tid, selv om tidsbestemmelsen er lidt usikker, sidste trediedel af 1700-tallet.
 





Kirken i Feldkirchen med dens specielle Campanile fritstående kirketårn)

Winklerefterkommere inde i kirken ved døbefonten fra 1700-tallet.

Altret i dagens kirke.

Klaus Vilner taler med kirkesekretæren om kirkebogen.

Siden i den originale dåbsbog med indføringen af en Maria Winklers dåb i 1738.

Siden med en Sebastian Winklers dåb 1708.

Forsiden af den indbunde dåbsbog.

Winklerefterkommere omkring oversættelsen af dåbsbogen - det lettede læsningen af selve dåbsbogen med Winklerindføringerne.

Gravpladen for præsten Johan Rossner, 1713 -1795, ansat ved kirken i Feldkirchen.

Krucifiks på bagsiden af kirken med gravplade for en præst fra Winklers tid. F. Marts 1713, død 24. maj 1795.

Kirkegården i Feldkirchen blev der også tid i søgen efter evt. slægtsnavne.

Indretningen af kirkegården er lidt anderledes end vi er vant til. Nogen fandt kartoffeltyskernavne - omend de ikke nødvendigvis er kartoffeltyskere.

Wels - Lichtenegg
Videre til Wels, hvor Winkler også havde tilknytning. Vi så den store kirke, hvor Maria - og Sebatian, hvis han har boet i Wels - formentlig har fået forrettet kirkelige handlinger.

Vi ved at et ægtepar Buchstaller udvandrede fra byen Lichtenegg, dengang en selvstændig by ca. 2 km fra Wels bycenrum men i dag en del af byen Wels, Er de forældre til Mathias, og var Mathias gift med Maria, tyder en del på, Maria også har boet i Lichtenegg – inden hun flyttede til Puchheim.

Puchheim
Mathias Buchstaller (søn af Buchstaller i Lichtenegg?) udvandrede til Neubarmin i Oderbruch fra byen Puchheim lidt vest for Wels.  Han blev gift med Maria Winkler - så har hun også boet der? I hvertfald har hendes mand. Dele af det daværende slot er bevaret, i dag indrettet til undervisning og kulturinstitutioner, bl.a et kunstgalleri. PGA forbindelsen Buchstaller-Winkler er det naturligt også at se dette.

I dag er byen måske mest kendt for sin store Valfartskirke. Byen har været valfartsby gennem flere hundrede år, men den oprindelige kirke blev i slutningen af 800-tallet erstattet af den nuværende store kirke.





Kort over Wels bymidte.

Wels Stadtplatz med Ledererturm fra 1326 - efter læderhandlere m.v. Blev ombygget 1616 - 1619 - så Maria Winkler har set det.

Den evangeliske kirke i Wels.

Det indre af den evangeliske kirke i Wels

Wels evangeliske kirke

Wels evangeliske kirke

Det gamle hospital i Wels - i dag et forsikringsselskab.

Lichtenegg i dag - hus i Schulstrasse, den ældste del af Lichtenegg.

Parti fra Lichtenegg

Salzburg - hjemrejse
Sidste dag i Østrig gik i høj sol gennem Salzburgerland til Salzburg med fortællingen om Salzburgs rolle i forbindelse med forfølgelsen af anderledes tænkende. Vi så også Hellbrunn, lystslottet fra midten af 1700-tallet, altså på tiden for kartoffeltyskertiden. Det blev bygget med et eneste formål – at vise rigdom – hvilket de mange fontæner demonstrerede. Eftermiddagen var på egen hånd i Salzburg, inden turen til hotellet gennem de smukke bjerglandskaber med et kort ophold ved Hallstätter See.

Turen tilbage til Danmark gik planmæssigt med en overnatning i den tyske middelalderby Alsfeld og frokost på Tepes Gasthof i Schwarmstedt inden et indkøbsophold ved grænsen ved Poetsch.

Opdateret den 12. juli 2016




På vej ind i Puchheim slot i let regn

Winklerefterkommere på gårdspladsen i Puchheim slot

I det indre af slotsgården Puchheim.

Puchheim slot set indefra gårdspladsen.

Udsnit af deltagerne på vej til Valfartskirken fra slutningen af 1800-tallet - og som Winkler derfor med garanti ikke har set.

Del af gruppen i slottet Hellbrunn

Springvandsafdelingen i Hellbrunn blev også besøgt.

Ved et springvand i Hellbrun

Pause ved Hallstätter See tæt på vort hotel.

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk