Kartoffeltyskerne på Alheden

Her kom de til


De første kolonister - 9 familier kom til Viborg 15. -19. oktober 1759. De blev indlogeret privat i Viborg eller på gårde, hvor de fik ophold mod at arbejde for kost og logi. I maj 1760 kom yderligere ca. 600 til Fredericia. I løbet af året blev alle placeret i boliger på Alheden

Udvælgelse af de første 2 kolonier.

Allerede den 24. oktober 1759 var kolonisterne med til et møde på Knudstrup kro, hvor placeringen af de første kolonier skulle drøftes. Efter mødet blev de taget med til Alheden for at udse sig et sted til anlæggelse af den første koloni. Hér syntes de bedst om området omkring Aarestrup. Det blev til kolonien Frederikshede (Havredal) bestående af 30 dobbeltgårde med plads til 2 familier i hver. Den næste koloni var Frederikshøj (Grønhøj), der ligeledes bestod af 30 dobbeltgårde med 2 familier i hver. Altså blev det til 60 familier i hver af disse kolonibyer.

Stik imod regeringens og kommissærernes forventninger ønskede kolonisterne at bo samlede i én by i stedet for spredt, som det først var regeringens mening, at de skulle. Man bøjede sig så for dette ønske.

Udvælgelsen af de øvrige kolonier.

Efter udvælgelsen af de 2 første kolonien gik det nu slag i slag. De næste kolonier blev kolonierne Frederiksmose (Gråmose) med 15 dobbeltgårde til 30 familier, Frederiksdal (Kompedal) med 15 dobbeltgårde til 30 familier og beliggende i Thorning sogn, Julianehede med 7 dobbeltgårde til 14 familier i Kragelund samt Christianshede med 10 dobbeltgårde til 20 familier i Bording sogn.

Eftersom tilstrømningen fra syd fortsatte, stod det klart for kommissærerne Hans de Hoffman og Andreas Diechmann, at man måtte lægge kolonier andre steder på grund af pladsmangel. Derfor erhvervede man hedearealer længere sydpå på Randbøl Hede. Hér etableredes 3 kolonier i Randbøl sogn, nemlig Frederikshåb med 20 dobbeltgårde til 40 familier, primært for kolonister af den reformerte tro, samt i Vorbasse sogn  Moltkenberg med 13 dobbeltgårde til 26 familier, primært lutheranere og Frederiksnåde med 10 dobbeltgårde til 20 familier, primært katolikker.

Derudover blev der formentlig i 1761 oprettet en koloni v/Reerstrup i Tikøb sogn, Frederiksborg amt til 2 familier,

Kolonierne 1761.

I 1761 var samtlige kolonister kommet i hus på de jyske hedestrækninger samt i Tyskergårde i Nordsjælland. Men trods det, at der var beregnet 30 dobbeltgårde i hver af de 2 største kolonier Havredal og Grønhøj, viser den årlige indberetning december 1761, at der kun er 59 beboere i kolonien Havredal og det samme gjorde sig gældende i Grønhøj. Ingen gårde i de 2 kolonibyer stod tomme.

I kolonierne Frederiksmose (Gråmose) og Frederiksdal (Kompedal) var hver af de 15 gårde beboede ved den årlige indberetning i 1761. I Julianehede var de 7 dobbeltgårde beboede og i Christianshede var de 10 gårde beboede af 20 familier som oprindeligt planlagt.

På Randbøl Hede var der i 1761 i kolonien Frederikshåb 38 beboere, og der var 2 vakante halvgårde uden beboere. I kolonien Frederiksnåde i Vorbasse sogn var samtlige 10 gårde beboede med 20 familier, og i Moltkenberg, samme sogn, var samtlige 13 gårde beboede af 26 familier.

Opdateret 20. marts 2015




Resterne af et dige (markskel) i frederiksnåde. Et af de sidste synlige minder om kolonien.

Lergraven ved Frederiksnåde, hvor kolonisterne hentede vand til bindingsmidler ved bygning af bindingsværkshusene. Kan stadig ses, da den ligger i offentligt område, omend lidt utilgængeligt.

Kort over den reformerte koloni Frederikshåb. Det ses, hvordan kolonisterne boede sammen i kolonien (de små parceller næsten i midten af billedet) og så deres marker som tynde parceller nord, øst, syd og vest for byen.

Efter nogle år viste boligstrukturen sig i Frederikshåb at være upraktisk, så de flyttede ud på deres mark. Det foregik ved, at man fik til delt jord efter bonitet, så nogle fik store jordstykker(dem med dårlig bonitet) medens andre fik mindre, men mere frugtbarjord.

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk