Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Blivende slægter- nu også med kvinderne.

Traditionelt nævnes kvindernes slægt ikke, når vi nævner kartoffeltyskerslægter. Ca. halvdelen af kartoffeltyskerne var imidlertid kvinder, hvis navne ikke er nævnt på samme måde. Derfor er kvindernes navne nu tilføjet på listen over slægter, der blev. link: http://kartoffeltysker.dk/Pages/vismr.asp?id=55&returpage=vismr.asp&single=1

De fleste af kvinderne bosatte sig på heden med deres mand eller kæreste. Derfor er de tilføjet listen ud for deres mands navn.  På indvandringstiden var det ikke udbredt, at kvinderne ved giftermål overtog mandens slægtsnavn. Derfor har vi de senere år haft øget fokus på dette. På foreningens busture har deltagerne fået udleveret en turbeskrivelse , hvor såvel de mandlige og kvindelige kartoffeltyskerslægter er taget med, ligesom kvindernes hjembyer i øget omfang  indgår i rejsemålene. Ofte de samme hjembyer som mændenes, men ikke altid.
I fremtiden vil der være opmærksomhed på både de mandlige og kvindelige slægtsnavne. Hvordan vi så skal udvikle dette, herunder om døtrene, der kom med, skal have samme opmærksomhed som sønnerne, er noget, der indgår i fremtidige overvejelser.

Opdateret den 18. marts 2015.

 



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk