Kartoffeltyskerne på Alheden

Seneste nyt

Danske spor i Altona 7. - 9. juni 2024 - og tur til Odenwald
Der er stadig åben for tilmelding til turen til Altona. Vi oplever sporene efter danskerne i byen, d.

Generalforsamling - endelig dagsorden, Kontingent for 2024, medlemsblad
Endelig dagsorden til generalforsamlingen 27.april samt dagens fulde program incl. minislægtstræf og.

Flere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Det var selvfølgelig kolonisterne der indførte og lærte danskerne at spise kartofler.

Skrøne:.

Det var selvfølgelig kolonisterne der indførte og lærte danskerne at spise kartofler.

Fakta: En skrøne - og dog!!

Kartoffeltyskerne havde ikke i væsentligt omfang kartoflen med til Jylland - selv om knolden var kendt i deres hjemland.

De første år skulle kolonisterne dyrke rug- og boghvede, i mindre omfang byg, havre og kløver. Det gik ikke. Noget måtte gøres. Den initiativrige Dr.Erichsen, fik så ideen til kartoffelavl. Dr. Erichsen var en norsk læge, født i Halle i Tyskland! Han blev i 1760 udsendt af den danske konge til Alheden - for at sikre produktion af salpeter - og produktion af teglsten. Han blev imidlertid så engageret i Alhedens opdyrkning, at han overtalte rentekammeret (datidens finansministerium) til at indkøbe læggekartofler hos blandt andet provst provst Phillip Ernst Lüders i Glücksburg .

Lüders var interesseret i landboreformerne. Han havde i flere år forsøgt sig med kartoffeldyrkning i Sydslevig og argumenteret for avlen i en artikel i 1756, ligesom han i 1763 stiftede det Kongelige danske Agerakademi.

Det lykkedes at få kolonisterne til at dyrke kartofler, som de ud over selv at spise, solgte på markeder i Viborg, Kolding og Fredericia (afhængig af deres bopæl). På den måde sikrede de overlevelsen. Kartoflen blev dog først accepteret som allemandsspise i hele landet efter 1820 .

Så - selv om det er en skrøne, at de indførte kartoflen, så har de utvivlsomt en stor andel i, at kartoflen specielt i Midtjylland blev accepteret som hverdagsspise. Ligesom det sikkert er korrekt, at det bedre borgerskab med forskellige lokkemidler fik tjenestefolk m.v. til at acceptere kartoflen som hverdagsmad- og ikke kun svinefoder!

Kilder:

Den jyske hedekolonisation (Valdemar Andersen) Kartoffeltyskernes historie (Etlar Kramer Johansen.) Bondens knold (Christina Folke Ax - WEB Landbohistorisk tidsskrift 2008)

 



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk