Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Har man et kartoffeltyskernavn er man kartoffeltysker.

Fakta:

Kartoffeltyskerne kom først herop i 1759 - og på den tid var der mange borgere indvandret fra Tyskland, ikke mindst hos hoffet. Her to eksempler med Cramernavnet: Væveren Johan Georg Cramer og Kunst- samt teatermaleren Peter Cramer.

A:

Skrøne:

Væveren Johan Georg Cramer, død i Viborg, 1770 er kartoffeltysker.

Fakta:

Han er født i den fri rigsstad Nordhausen, syd for Harzen. Desværre har vi ikke hans fødselsdato, men vi ved, han var faglært væver. Han var ansat i Viborg tugthus som "tøj og raskmager" (vævede stoffet rask - eller "arrask"). Tugthuset førte egen skifteprotokol (også over de ansatte). Derfor ved vi, at man ved hans død 20. oktober 1770 fandt et rejsepas hos ham dateret Hanau (ved Frankfurt am Main) den 20. april 1769 samt pas dateret Altoenen ( Altona) den 18, maj 1769. Der er ingen data, der forbinder ham med Danmark før den tid. Da kartoffeltyskerne kom i perioden 1759 - 61, kan han altså ikke være kartoffeltysker.

Han var åbenbart ikke tilfreds med forholdene på arbejdspladsen, da han efter et års tid forlod den uden tilladelse. Han blev blev bragt tilbage og blev afhørt den 28. og 29. maj 1770.  Generelt var vurderingen, at han var en "skidt karl", Man lastede ham hans opførsel, da "ingen kunne høre en lyd i det ganske hus for Cramers støjen, thi han farede af sted som et afsindigt menneske" Desuden optrådte han undertiden "beskienket".

Men hvorfor er han så interessant ud over skrønen om hans tilhørsforhold til kartoffeltyskerne? Sikkert fordi, hans historie er generelt spændende for slægtsforskere samtidig med, at den fortæller en del om 1700-tallets sociale forhold. Af forhørsprotokollerne fra forhøret maj 1770 fremgår det, at han besvangrede livstidsfangen Mariane Jensdatter Thrane f. 1735 Nykøbing M. d. 11-04-1811 Underup, Nim, som efter hans død i 1770 i tugthuset fødte deres fælles barn, Johan Georg Cramer 17. marts 1771. Der findes altså i dag flere efterkommere af væveren Cramer og livstidsfangen Thrane.

Hendes alvorlige forbrydelse var flugt fra sine tjenestepladser samt tyveri. Hun blev indsat i 1755 og sad der, til hun ved kongelig befaling blev benådet 28. februar 1798 og udleveret til sønnen, skrædder Johan Georg Cramer.

Marianes historie er herudover særdeles interessant for slægtsforskere. Hun kan føres tilbage til en berømt maler Thrane fra 1600-tallet. Hendes kriminalitetshistorie er overraskende detaljeret beskrevet i fangeprotokoller - men det er en helt anden historie, der - heller - ikke har nogen direkte relation til kartoffeltyskerne.

Ovenstående beskrivelse bygger på en artikel skrevet af Anton Blaabjerg i tidsskriftet Slægten fra 1999, hvor der også er mange flere detaljer om Mariane.

B:

Skrøne:

Historiemaleren, senere teatermaleren Peter Cramer, der bl.a har har medvirket ved fremstillingen af fortæppet på Det kongelige Teaters Gamle Scene, er kartoffeltysker.

Fakta:

Han er født 24. august 1726, i København, altså 34 år før kartoffeltyskeren Cramer kom til Danmark, så teatermaleren som kartoffeltysker er en skrøne.

Opdateret 22. december 2014.




 






© Udarbejdet af ThiseWeb.dk