Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Kartoffeltyskermuseet i Grønhøj

Vort museum ved Grønhøj Kro er ind-rettet i et lille rødt træhus, kaldet Svenskerhuset pga den røde farve. Der er gratis adgang fra solopgang til solnedgang. Bygningen var oprindeligt indrettet som værelsesfløj for kroen. Bl.a. har hedemaleren Hans Schmidt boet i et af husets værelser under sine ophold på heden. Huset har siden 2002 været indrettet til museum for kartoffeltyskerne på Alheden.



Grønhøj kro med P-plads, der kan anvendes af museumsgæsterne.

Museet, som det ser ud fra vejen efter den tidligere bevoksning mellem kroen og museet er ryddet. Mindestenen over RAF-flyverne blev rejst i 2013 af Lancastergruppen, der stod for en offentlig indsamling og styring af projektet. Kroen har velvilligt leveret plads til stenen og en RAF-mindestue. Morten Korchmuseum ses i baggrunden.

Museet med RAF-mindestenen til venstre, Morten Korchmuseet i den hvide bygning. Bagved skimtes indvanderen Leonhard Cramers mark.

Museet set fra vejen før bevoksningen mellem kro og museum blev ryddet for at gøre plads til mindestenen for RAF-flyverne.

Museet som det så ud før bevoksningen blev ryddet for at gøre plads til RAF-mindestenen.

I fire rum vises træk fra kartoffeltyskernes historie, bygget op om to store bord-modeller, der tydeliggør, hvordan de 30 familier var placeret i kartoffeltysker-gårde i Grønhøj og i Haurdal (Havredal).  

Modellen for Grønhøj er placeret i en stue, hvor der også er en vægplanche med familiernes placering på gårdene. Derudover er der en del plancher med kort over udvandrernes hjemsteder i Tyskland.

Modellen for Havredal er placeret i en anden stue, hvor der også er en vægplanche, der viser familiernes placering på gårdene. Havredalsrummet er specielt ved, at bordmodellen viser bebyggelsen i et årstal, medens vægplanchen viser bebyggelsen i et andet årstal. På den måde er det muligt at se, hvordan familierne flyttede rundt/skiftede gårde i koloniernes tidligste år. Desuden er der i juni 2013 opsat nogle plancher, så det er muligt at se nogle af de oprindelige matriklers placering i området, ligesom der er en planche, som viser nogle af de områder, kolonisterne flyttede ud til specielt i 1779 og 1793. Udflytningen skete dels som følge af manglende plads til de voksne børn, dels som følge af landboreformerne, der generelt medførte udflytning fra landsbyerne til de enkelte landmænds marker.

Det er også i "Havredalstuen", der er opsat 6 tysksprogede plancher om kartoffeltyskernes historie. Plancherne blev udarbejdet af foreningens tyske venner i Zwingenberg til en udstilling efteråret 2012 om migraion, (se særskilt afsnit om dette under museumsmenupunktet).

Fordelt i rummene er der også større modeller af bygninger tilhørende en kartoffeltyskergård, herunder en model af en typiske kartoffeltyskerlade. Alle laderne var opført efter samme tegninger. Mange af laderne er dog præget af den enkelte kolonists ønske om placering af porte, døre, vinduer m.v.  Laden, der i 1793 af Berthelslægten blev flyttet fra sin oprindelige placering i Frederikshøj (nu Grønhøj) til Vestre Sandkærgårde, har således ikke den store "midterport" som man ser på modellen i museet.
Der findes ikke flere originale lader. Sandkærgårdeladen er dog taget ned med henblik på en genopførelse, muligvis på  Klosterlund Museum, så fremtidige generationer får mulighed for at se den.

 I et af rummene er udstillet indbo og ting fra en kartoffeltyskergård i Fire-huse. Her levede Edel Harritz indtil 1992 – uden el og vand. På udstillingens vægge hænger mange gamle fotos og kort – og i et af rummene fortælles om foreningens årlige busrejse til Tyskland, ligesom der er udstillet diverse genstande, platter m.v., som vi har modtaget som gaver fra vore tyske venskabsforbindelser. Det er gratis at besøge udstillingen.





Model af kartoffeltyskergård, placeret i "Grønhøjstuen". På væggene ses udsnit af kortplancher, der viser områderne, hvorfra kartoffeltyskerne udvandrede.




Opdateret 10. september 2014



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk