Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Sct. Petersborg - I Katharina den Stores og volgatyskernes fodspor


Den tyske Sct. Petrikirke i Sct. Petersborg
Turen havde fokus på de første tyskere i St. Petersborg som  Katharina den Store, volgatyskerne og dermed nogle kartoffeltyskere. Vi traf endda en direkte efterkommer af en kartoffeltyskere udvandret fra Frederiksmose, Elena Pletzer.
Den afvikledes i dagene 2. - 8. september 2016 med SAS-fly på ud- og hjemrejse arrangeret af Alt-rejser.
Vor russiske samarbejdspartner fra Rusexpotravel, Pavel Bovichev  tog imod og bragte os til vort udmærkede hotel Novotel City Centre med  vestlig standard. Vi havde overladt til Pavel Bovichev at arrangere alle måltider, så vi som en del af turen oplevede diverse regioners madkultur.  Han var derudover med os hele vejen som sikkerhed for tolkning fra russisk til tysk, hvis det var nødvendigt – og vi kunne så selv tolke videre til dansk, hvilket dog  ikke var nødvendigt.

St. Petersburg – en tysk by - og Ruslands svar på Fredericia?
Anastasia Marger, en russisk – tysker, ansat på byens tysk-russiske "mødested" (Begegnungscentrum), guidede os gennem 2. dagens byrundtur – og hun fulgte os ved flere arrangementer. Vi fik en kyndig indføring i byens historie. Grundlagt 1703 af Peter den Store, der omdannede et øde sumpområde til et fæstningsværk – i øvrigt 50 år efter Fredericias tilsvarende grundlæggelse - så er St. Petersburg Ruslands svar på Fredericia?  Han indbød eksperter inden for medicin, arkitektur, apotekere m.v. fra Italien, Frankrig og andre lande, ikke mindst Tyskland ved at tilbyde dem mange privilegier – næsten de samme, som de udlændinge, Frederik den Tredie tildele Fredericias indbyggere  – og senere Fredrik den 5. tildelte kartoffeltyskerne. Hovedsproget i St. Petersburg var i en periode nærmest tysk.
Rundturen havde som ønsket fokus på byens tyske fortid. Vi fik en introduktion ved statuen med byens grundlægger, samtidig et minde om den tyskfødte kejserinde Katharina den Store, med udsigt til universitetsbygningerne ved Neva og ikke mindst Kunstkammeret. Derfra videre til af de ældste apoteker grundlagt af Dr. Poehl, en af de første tyske apotekere, fortsat i funktion som apotek, i dag dog som et russisk. Videre til byens første havn samt Peter-und-Paul-Fæstningen, et "must" med sarkofagene for de første Zarer som Peter den Stores og Katharina II´s gravmæle – samt den danskfødte Kejserinde(Zarina) Dagmars sarkofag fra 2006.
Den imponerende Isaakskathedral var formiddagens sidste mål. Som dansker blev man lidt imponeret af mosaikken med Jesus, der bar det danske flag – og så er det ikke engang løgn. Hvorfor – tjah, måske fordi en af kunsterne bag mosaikken havde tilknytning til Danmark.
St. Petri kirke
Byens tysk-evangeliske St. Petrikirke med det tysk-russiske Mødested (Begegnungszentrum) var målet for eftermiddagens program. Irena Bijagowa fra det Tysk-russiske mødecenter fortalte om kirken og dens besiddelser. Kirkens indre bar stadig bar præg af dens tid som svømmehal 1963- 1987. Svømmehallens tilskuerpladser er bevaret som kirkens siddepladser på 1. sal. I kælderen er der rester af det oprindelige svømmebassin med flisebelægningen, i dag centrum for kunstudstillinger, koncerter m.v. 
Eftermiddagen sluttede med besøg i mødecentret, hvis leder Arina Nemkowa bød på kaffe, te og kager medens vi så en kort film om Ruslands-tyskernes historie og hørte om tyskerne fra de første indvandrere til i dag.
Dag 3 - søndag - var formiddagen fri. Alle valgte som en naturlig del af programmet at overvære den tyske gudstjeneste med russisk oversættelse. Bagefter fik vi kaffe/te med sandwich sammen med medlemmer af menigheden. Dr. Irina Tscherkasjanowa førte os gennem den af hende udarbejdede særudstilling "Tyske bosættere ved St. Petersborg: ”Et historisk kulturlandskab" i anledning af Katharina II´s 250-årsmanifest for invitationen til volgatyskerne. Den var ført op til nutiden – også med omtale af Leningrads tyskere - før- og under deportationen under - og den samlede sejr i ”Den store Fædrelandskrig” (2. Verdenskrig).




Byens ældste apotek,grundlagt af tyskeren Dr. Poehl.

Anastasia Marger -forrest - guider gruppen ved Nevas bred. Pavel Bovichev til venstre med siden til.

Gruppen foran den tyske Petrikirke

Fra Frederiksmose til St. Petersborg
Anastasia Marger bød velkommen til eftermiddagens program med et oplæg af Dr. Irina Tscherkasjanowas om "Den historiske vej for den etno-sociale udvikling. De første indvandringsetaper for de tyske kolonister. 250 – års manifestet for invitationen til udenlandske kolonister." med mulighed for spørgsmål med en dansktalende guide under dette punkt. Meget spændende. Arrangementet var offentligt. En af tilhørerne, Elena Pletzer, fortalte, at hendes familie i følge forældrene oprindelig var indvandret fra Frederiksmose. Vi har efter hjemkomsten bekræftet, at hendes forfader Adam Pletzer boede i Frederiksmose og søgte om rejsepas til Rusland i 1765. Et stort øjeblik for alle at møde en nulevende efterkommer af en kartoffeltysker fra Frederiksmose bosiddende i St. Petersborg! Vi har nu etableret en kontakt til hende via e-mail.

Til slut underholdt Folkloregruppen „Lorelei“ os med tyske sange, som de søgte at bevare som en del af den tyske kultur. De har udgivet flere sanghæfter med teksterne på såvel tysk som dansk og med noder. Zarens landsby
Dag 4 bød på en tur til Zarens landsby (Puschkin) med det imponerende slo Katharinenhoft, der er interessant som et af de slotte, Katharina den store beboede – og dermed knyttedes et link til vor historie. At Dagmar så traf sin kommende svigermoder her på slottet før sit bryllup ind i zarens familie er   en historisk bonushistorie. Vi fik en rundvisning med en dansktalende guide, der underviste i dansk på St. Petersborgs universitet. 
Anastasi Marger var sammen med Natalia Iwanowa, der har skrevet en bog om samtlige tyske kolonier ved St. Petersborg, vor guider om eftermiddagen. Vi besøgte det mindre prangende slot i Pavlovsk med dets enorme haveanlæg, i dag en kæmpepark. Slottet var et af Kejserinde Dagmars yndlingsslotte, da hun ikke brød sig meget om de pompøse Zar-slotte.
Vi gik en tur gennem parken ad vejen med udsigt ned til den tidligere tyske koloni Ethyp, der i dag dog blot er en græsmark, så vi droppede besøget der. På vej til den næste koloni besøgte vi Pavlovsk lokalhistoriske museum med mange billeder fra de tyske kolonier. I den store park var der udsigt til borgen i Bip, der af Kejserinde Dagmar var indrettet til børnehjem for vanskeligt stillede børn, et udtryk for hendes sociale engagement, der skabte en vis sympati for hende – historiens gang i øvrigt ufortalt. Hendes og zarernes videre skæbne var ikke temaet for rejsen.
Turen gik videre til kolonien Friedenthal ved siden af en stor sø anlagt af de tyske kolonister, ”Kolonistenteig” (Kolonistdammen). Vi så enkelte huse tilhørende tidligere tyske kolonister – men der var ingen originale bygninger tilbage. Som en bonus besøgte vi den finske kirke og fik en rundvisning af præsten.




En direkte efterkommer af Adam Pletzer, Frederiksmose.

Peterhof, Strelna og Kronstadt.
Dag 5 gik til Zarens sommerresidens i Peterhof med de mange springvand i den store park – kaldet ”det russiske Versailles”. Igen med en dansktsalende guide. På vej derud fortalte hun om belejringen under krigen – og fra bussen så vi, hvor nazisternes tropper kom tæt på byen - dertil og ikke længere.
Hovedbygningen i Peterhof var en rekonstruktion, da den blev udbombet under 2. Verdenskrig. Der er intet originalt i slottet – og køen var voldsom. Derfor besøgte vi som planlagt det mindre slot ”Mon Plaisir”. Utrolig interessant at se det lille slot, hvor Peter den Store foretrak at bo. Vi så mange originale ting bevaret fra hans tid. Derudover så vi zarindernes badebygning – i sig selv et lille slot.
Om eftermiddagen så vi med Natalia Iwanowa som guide først den tyske kolonistkirkegård i Strelna med en mindesten for 35 kolonister. Turen gik videre gennem den oprindelige koloni – med store vejhuller – næsten som ved Volgakolonierne – til den nybyggede Strelna Neudorf. En samling på 36 huse opført i samarbejde mellem den russiske og tyske stat. Et populært byggeri – der havde været 1000 ansøgninger til de få huse.
Vi besøgte nogle efterkommere af tyskere, der var blevet bosat i Engels, den senere volgatyske republiks hovedstad. De var fordrevet til Altaibjergene inden de efter krigen kom til St. Petersburg, da de efter 1955 fik lov at vende tilbage. En interessant historie. Vi var inviteret på te – men fik kaffe/te, vin, vodka, en kogt stør, kaviar, diverse pålæg samt kager og endelig russisk is. Imponerende gæstfrihed. 
Efter besøget fik vi opfyldt et ønske om at besøge øen Kronstadt – Ruslands Ellis IslandJ, Den første havn, kolonisterne kom til. Derfra blev de sejlet til St. Petersborg inden deres videre rejse til Volga omkring Saratov. Først omkring 1765/1766 blev indvandrerne så mange, at man anvendte Oranienbaum som landingssted. 
På 6. dagen skulle vi se et mindekors i Levashovo for de Ruslands-tyskere, der forsvandt under Stalins repressalier. Det var noget andet end forventet – en stor gravplads med ukendte grave - kirkegård er et forkert udtryk – for de 40.- 50.000 lokale ofre for Stalins regime specielt i årene 1937/38. En forstemmende ikke-planlagt oplevelse. Med mindefotos, sten og kors for såvel privatpersoner som borgere fra mange forskellige lande.
Eftermiddagen bød på Vinterpaladsets repræsentationslokaler med Peter den Stores tronstol og tilbygningen med den enorme kunstudstilling under kyndig vejledning af vor dansktalende guide – der også fortalte om Katharina den Stores ophold her – ligesom Kejserinde Dagmar fik sin omtale – selv om hun foretrak en mindre pompøs bygning på Nevskij Prospekt.
Turens sidste aften bød på en sejltur med middag på floden Neva, hvor vi fik et flot indtryk af de mange pompøse bygninger fra vandsiden.

Opdateret den 17. september 2016



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk