Klik på kortet for stort format.
|
I årene 1763 - 65 voksede utilfredsheden med forholdene på den jyske hede. Mange tog derfor imod den russiske kejserinde Katharina den Stores tilbud om at komme til Rusland. Her skulle de opdyrke områderne i den sydlige del af Volga omkring byen Saratov og ned mod Volgograd. Vi kender mindst 235 kolonistfamilier, der tog imod tilbuddet.
40 blev dog i området tæt på Sct. Petersborg i kolonien Hirschof, i dag beliggende i Estland. Her omtaler vi imidlertid kun de kartoffeltyskere, der tog sydpå til Volga, og som enten fortsat har kendte slægtninge i Danmark, eller på anden måde er kendt for deres rolle i kartoffeltyskernes historie.
Nogle rejste til Rusland på grund af egentlig utilfredshed, andre, fordi de blev udvist fra heden som følge af uduelighed - og mindst 3 flygtede fra en dødsdom i forbindelse med mordet på kolonisten Diefenthaler.
Rejsen gik fra heden over Lübeck. herfra sejlede de til Sct. Petersborg. De blev så ad en af de to hovedruter (se "billeder") på forskellig måde transporteret de små 2000 km sydpå til Saratovområdet.
Ligesom da de kom til heden, var intet klar ved deres ankomst. Områderne var dog mere frugtbare end områderne, de kom fra. De fik dog hurtigt bygget huse. De blev typisk bosat i forskellige kolonier med andre fra deres hjemstavn eller personer med samme tro. Kolonierne fik normalt navn efter beboerens oprindelige hjemsted eller lederen af byen med titel af Forstander. Kolonien Anton er eksempelvis opkaldt efter den rebelske skolelærer Anton Pauli, der udvandrede fra Randbøl Hede og blev Antons første forstander.
På de viste kort (se billeder og PDF-fil) ses nogle af hovedkolonierne med Saratov i midten på Volgas vestlige bred, der er relativ kuperet og kaldes "bjerglandet". Selv om der ikke findes egentlige bjerge, er der dog en del større "bakker" - lidt som i Danmark, uden sammenligning i øvrigt!
Den østlige side af Volga er lavlandet sletteland. På denne bred blev
der mod nord anlagt adskillige kolonier med få kilometers afstand.De nordligste kolonier på den østlige bred blev således primært befolket
af schweizere, hvad navne som Schaffshausen og Zürich viser.
De udvandrede kartoffeltyskere fra den jyske hede var en klar minoritet blandt volgatyskerne. Kolonisterne fra heden blev placeret i 14 forskellige kolonier typisk efter trosforhold og oprindelig nationalitet..
Ca. midt mellem Schaffshausen og Saratov ser man Katharinenstadt, der blev administrativ hovedstad for den volgatyske region, der senere blev til "Den autonome Volgatyske republik".
Rejseruten (klik på kortet for stor udgave): Volgatyskerne sejlede fra Lübeck til Sct. Petersborg. Kortet fra hjemstavnsmuseet i Katharinenstadt/Marks viser de videre to hovedruter, der mest foregik til fods - nogle sejlede noget af turen på Volga.
|
Volgatyskere på vej til arbejde i marken i 1800-tallet,(billede fra hjemstavnsmuseet i Katharinenstadt/Marks).
|
Maleri af volgatyskere på markarbejde. (Billedet findes på hjemstavnsmuseet i Dobrinka).
|
I de underliggende menupunkter oplister vi de kolonier, som er af speciel interesse for kartoffeltyskere. Først omtales Katharinenstadt. Derefter følger i alfabetisk rækkefølge de 7 kolonier, der rent slægtsmæssigt er specielt interessante for nulevende danske efterkommere af kartoffeltyskere på Alheden samt Randbøl Hede (med navnene i
parantes efter kolonien)
Katharinenstadt: Den administrative hovedstad for Den autonome Volgatyske republik.
Anton: (Anton Pauli, Ganzhorn og Jöder)
Balzer: (Balthazar Barthold)
Beydeck: (Beydeck, Bitsch, Jung, Borger/Burger)
Dobrinka: (Bräuner, Raue)
Messer: (Schwan)
Mühlberg;( Fercsht, Handschuh)
Schilling: (Harritz, Maul, Philbert, f. Stock)
Zürich: (Pauli)
Unterwalden
(er alene taget med, da den blev besøgt på foreningens tur maj 2014, da
nogle turdeltagere kendte nogle ikke-kartoffeltyskerefterkommere med tilknytning til denne koloni.)
Saratov kommer snarest.
Under omtalen af kolonierne er angivet indbyggertal typisk for 1767 eller 1769, årene for de første folketællinger, såkaldte Census. Derefter følger indbyggertallene for kolonierne typisk fra 1926 eller 1931, der er de sidste lister, vi kender.
Efter Hitlers invasion af Sovjetunionen i 1941 blev alle volgatyskere efter befaling fra Stalin den 28. august i løbet af et døgns tid deporteret til Kazachstan eller Sibirien, mistænkt for spionage med videre. Forholdene var kummerlige. Selvom Krustjof efter Stalins død lettede forholdene for de tvangsforviste, og man i 1964 rehabiliterede dem, fik de ikke lov til at vende tilbage til deres hjemkolonier før 1941. Efter Sovjetunionens fald fik mange lov til at udvandre til Tyskland. Det er baggrunden for, at mange af kolonierne ikke i dag har tilnærmelsesvi det indbyggertal de havde indtil Hitlers invasion i 1941.
Opdateret 2. april 2015
