Kartoffeltyskerne på Alheden

Seneste nyt

Danske spor i Altona 7. - 9. juni 2024 - og tur til Odenwald
Der er stadig åben for tilmelding til turen til Altona. Vi oplever sporene efter danskerne i byen, d.

Generalforsamling - endelig dagsorden, Kontingent for 2024, medlemsblad
Spørgsmål om evt. eftertilmelding til frokost kan rettes til foreningens kasserer på mail: frokostgf.

Flere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Krodag 2015, Pårup kro. Kolonier syd for Frederiks.


Museumsinspektør Søren Toftgård Poulsen fortæller krodagens deltagere om Klosterlundmuseet.

Krodag 2015 afholdtes søndag den 30. august på Pårup kro.
Dagen startede med morgenkaffe, hvorefter Teddy Greibe, formand for Kragelund lokalhistoriske forening, fortalte om slægterne bosat på hedearealerne syd for de nuværende hovedbyer Havredal og Grønhøj. han gennemgik også ruten for den planlagte bustur til Kristianshede, Julianehede, Kompedal, Frederiksmose (Gråmose), Christianshøj, Frederiksdal til Klosterlund Museum.




Teddy Greibe fortæller om krodagens program

Efter Teddys oplæg steg de ca. 90 deltagere op i to busser, der kørte os rundt til stederne, hvor kolonierne var placeret. Selv om der ikke er bevaret nogle huse fra kolonitiden, kender vi dog koloniernes placering. i kørte først mod syd til Kristianshedekolonien ved Kristianshede kirke (Sigten)- og altså ikke ved den nuværende landsby Christianshede. Kolonien bestod oprindeligt af 10 dobbeltgårde = 20 familier. Stavemåden e der lidt usikkerhed omkring. Den korrekte måde er formentlig med "Christian" - men på et ældre kort står der "Kristian".
Vi fortsatte op mod Over Julianehede, oprindeligt med 3 dobbeltgårde = 6 familier. Derfor også kaldet Trehuse.
Derfra til Frederiksværk, hvor der lå et teglværk tæt på Nørlund, hvor koloniernes kasserer Søren Thestrup og senere Lucas Kloch boede, inden han flyttede til Klosterlund, det nuværende museum (som var turens sidste mål).
Videre mod Neder Julianehede - også kaldet Firhuse, da der var 4 dobbeltgårde = 8 familier. Gårdenes præcise placering kan ikke ses i dag - men stedet har et blåt byskilt med navnet.
Ved Skygge drejede vi ind på Skyggevej - en lille grusvej, der ikke bruges meget, bl.a. fordi en stor del af vejen er forbudt for bilkørsel.  Netop den sidste weekend i august er det dog tilladt, da der fri adgang til at indsamle Tyttebær i skoven. Vi kørte længe ad grusvejen med skov på begge sider forbi Kompedallejren. Kompedal var en af de store kolonier med 15 dobbeltgårde, altså 30 familier. Egentlig skulle vi have gjort ophold - men der var fyldt med hestetrailere - og ryttere, der red på islandske heste. Vort ophold i området blev derfor lidt derfra på et stort hedeareal, hvor lyngen stod i sin smukkeste blomstring. Heden, når den var smukkest - selv om vore forfædre næppe så på den med samme begejstring!

Frederiksmose - Gantzhorn
Efter pausen fortsatte vi forbi Frederiksmose - det nuværende Gråmose med hele 15 dobbeltgårde = 30 familier. Af de i dag mest kendte navne, der boede her, er indvandreren Gantzhorn. 

Videre mod Christianshøj (Bedehøj). Der lå 5 gårde - og Christianskirken skulle have været bygget her. Pga udvandringen til bl.a. Rusland i 1763 var der imidlertid ikke tilstrækkeligt med borgere, så kirkebyggeriet blev aflyst.

Frederiksdal - Filler og Krieger
På vej mod turens sidste mål Klosterlund Museum passerede vi gennem Frederiksdal, hvor bl.a. Filler og Kriegerslægten boede. I Frederiksdal var der oprindeligt 10 gårde.





Ophold ved lyngarealet ved Kompedal.

På Klosterlund Museum tog museumsinspektør Søren Toftgaard Poulsen imod med kaffe. Han fortalte på sin sædvanligt levende og engagerede måde om museet, dets historie og planerne for udvikling med en afdeling om hedens opdyrkning.

Museet har i øvrigt en naturlig tilknytning til kartoffeltyskernes historie. Koloniernes landmåler Ancher Grolau boede her fra 1764 til sin død i år 1800. Han opmålte alle kolonigårdene med matrikelkort og fortsatte opmålingen af statens første plantager Stendalgård, Ulvedal og Havredal. Klosterlund ligger tæt ved flere af de oprindelige kolonier fra 1760erne: Frederiksdal, Frederiksmose, Julianehede og Christianshede.
Inspektør Lucas Kloch, der blandt andet stod for opførelsen af Frederiks Kirke, boede på Klosterlund i årene 1763-1768.

Efter den generelle indledning fik vi vist stedet, hvor det er planen, Sandkærgårdeladen skal genopføres - samt status for arbejdet med netop genopførelsen. Derefter var der mulighed for at bese museets permanente samlinger, såvel afdelingen om naturen på heden og Ertebøllekulturen samt den store afdeling om tørvegravningen på den jyske hede. Meget spændende - og flere gav udtryk for, det var inspiration til et nyt besøg med mere tid til fordybelse.

Efter 5 kvarter på museet, gik turen tilbage til frokosten på Pårup kro.

Opdateret 4. september 2015




Deltagerne modtages ved Klosterlunds bygninger.


Søren Toftgaard viser stedet, hvor det er tanken, Sandkærgårdeladen skal genopføres.

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk