Kartoffeltyskerne på Alheden

Seneste nyt

Danske spor i Altona 7. - 9. juni 2024 - og tur til Odenwald
Der er stadig åben for tilmelding til turen til Altona. Vi oplever sporene efter danskerne i byen, d.

Generalforsamling - endelig dagsorden, Kontingent for 2024, medlemsblad
Endelig dagsorden til generalforsamlingen 27.april samt dagens fulde program incl. minislægtstræf og.

Flere, klik her

Gå tilbage til forrige side

I Volgatyskernes fodspor maj 2014

20 medlemmer af foreningen var på rejse i volgatyskernes fodspor, begyndende med Katharina den Stores fodspor i Krmel, Moskva - det var hende, der inviterede volgatyskerne, til besøg i hovedbyerne Saratov og Katharinenstadt. samt kolonier med kartoffeltyskerslægter. (Se billederne i stort format ved at klikke på et billede).

Senest opdateret 10. juli 2014



Foyeen i Hotel Metropol, vort hotel i Moskva.

Vort hotel den første nat, Hotel Metropol, Moskva.

Gruppen på vej ind i Kreml ad hovedingangen

Inde i Kreml med guiden Julia til højre. I baggrunden kirken med de 6 kupler, bygget af Ivan den Grusomme - til minde om, at han havde flere hustruer end tilladt.

Zarernes kroningskirke, Den sovende Jomfru Maria" hvor også Katharina den Store blev kronet.

På vej ned for at se Lenin-metrostationen ved Kreml

Gagarinstatuen i Saratov

Den tidligere tyske, lutherske kirke i Saratov, i dag indrettet til biografcenter

Hus tilhørt en rig volgatysk købmand

Tyskergaden 2014, Saratov, hjemsted for indvandringskontoret.

Udsnit af deltagerne på tyskergaden i Saratov

Billede fra Katharinestadt i 1800-tallet. Kirken til venstre er den bevarede lutherske kirke, til højre ses den ikke længere eksisterende katolske kirke (efter 1991 erstattet af en ny i byens udkant)

Landevejen til Katharinenstadt.

Landsmuseet i Katharinenstadt/Marks - med vor bus udenfor

Den oprindelige statue af Katharina den Store stod på denne sokkel, der ikke blev sprængt væk - men fik fjernet teksten,der fortalte om kejserinden. Teksten stod, hvor der i dag er lyse striber.

Den genrejste statue af Katharina den Store i Katharinenstadt. Den oprindelige blev sprængt væk under Stalin.

Typiske volgatyskehuse med "telttag"

Anlægsstedet har en statue af Karl Marx, hvis navn byen har i dag.

Den gamle udskibnings"havn" / anlægssted i Katharinenstadt, hvorfra kornet blev afskibet i volatyskernes tid. Lagerbygningen er ikke med på billedet.

Den tysk-lutherske kirke i Katharinenstadt

Den tysk-lutherske kirke i Katharinenstadt.

Præsten i den tysk-lutherske kirke i Marks/Katharinenstadt fortæller om Kirkens liv og de økonomiske udfordringer med at restaurere kirken.

Typisk tysk hus, i dag børnehave i Katharinenstadt.

Deutsches Haus, Katharinenstadt har fælles indgang med Ruslands regeringsparti: "Russisk enhed".

Helene Heidt, lederen af Deutsches Haus i Katharinenstadt fortæller om historien og huset til Pawel Bovochev, der oversætter til tysk - og formanden til dansk.

Fra modtagelsen i Deutsches Haus, hvor seniorkoret tog mod os med tyske sange.

Sanggruppen Helle Blumen, der bl.a. optrådte i Berlin 6. juni ved de tysk-russiske kulturdage.

Fra lokalet i Deutsches Haus, hvor der afholdes tyskundervisning, børneaktiviteter m.v

Den nye katolske kirke i Katharinenstadt.

Marks/Katharinenstadt. En nonne fra den katolske kirke fortalte os om kirken og menigheden og viste os gamle fotos.

Efter fokus på den generelle historie på turens første dage, handlede resten af turen primært om de kolonier, hvor vi ved, slægtninge til nulevende efterkommere af kartoffeltyskerne bosatte sig.




Unterwalden (på den flade slette ved den østlige Volgabred), hvor et familiemedlem til en af rejsedeltagerne var bosat.

Udsnit af rejsedeltagerne på hovedgaden i Unterwalden

En bil snor sig på mellem hullerne på hovedgaden med de typiske volgatyskerhuse opført i 1800-tallet.

Unterwalden. Et kig ned ad en sidegade.

Hverdagslivet i Unterwalden - bl.a. med kvinder og børn, der henter vand fra brønden længere nede i gaden.

Formanden Aksel Kramer(tv) lytter til vor rejsefører Pawel Bovichev, der oversatte Marksmuseets russiske leders Alexanders (th)forklaringer fra russisk til tysk.

En typisk sidevej i Zürich

Zürich (Sorkino). Den tysk-lutherske kirke under renovation (genopbygning). Det nye kirketårn ved siden af kirken blev hejst på plads ugen efter vort besøg.

Zürich. Inde i kirken. I forgrunden Pawel Bovichev (vor rejsefører) sammen med Alexander, leder af landsmuseet i Marks (Katharinenstadt)

Dele af gruppen i kirken i Zürich, byen, hvor David Pauli boede i starten af 1900-tallet.(Efterkommer af Anton Pauli)

Kirketårnet klar til at blive sat på tårnet ugen efter vort besøg. I baggrunden ses bakkerne på Volgas modsatte bred (den vestlige)

Kirken i Zürich.

Gadeparti fra Zürich - med de typiske gasledninger, der førte over vejen og forbi husene i tynde rør.

Saratovs morgenmyldretrafik set fra bussen - på vej mod Beydeck

Hovedvejen Saratov - Volgograd - og Beydeck!

Beydeck. Indkørslen til byen, hvor Anna Catharina Bitsch, Eva Jungs svigerinde og søster til Johann Peter Bitsch bosatte sig med sin mand Johann Jacob Borger.

Beydeck. Vi blev modtaget af den lokale leder af kulturhuset - indrettet i den bevarede tidligere tysk-lutherske kirke.

Vort første indtryk. Beydecks kazachkadetskole holdt prøve på 9. maj -festlighederne(Sejren i 2.verdenskrig)Drengekor med publikum.

Pigerne optrådte også.

På vej ind i den tidligere tysk-lutherske kirke - i dag kulturhus.

Lederen fortæller om huset

Biblioteket i Beydeck. Præget af russisk litteratur og kultur. Volgatyskerne har ikke et stærkt islæt.

Nogle kadetpiger fulgte os på en kort byvandring til tyske huse i byen - Gantzhorn fik nye venner!!

Beydeck domineres i dag af boligblokke opført i sovjettiden.

En af byens arbejdspladser - sundhedshuset.

Selv om man skulle stå klar - med ordensbåndet til minde om sejren 9. maj sejrer nysgerrigheden!

Kolonierne Schilling (Harritz, Maul og Phielbert), Balzer, Anton (Gantzhorn og Pauli), Messer (morderen Schwan) Dobrinka (Bräuner og Raue) og Mühlberg (Handschuh og Ferscht fra Aarestrup)




Schilling. Tidligere volgatysk kirkeskole.

Vore guider ved kløften, der deler Schilling mellem den højere liggende by og den den lavere liggende del ved Volgas bred.

Schilling med vor guide Pawel og vor guide fra Beydeck og nogle deltagere foran den tidligere tyske skole, nu ungdomshus.

På denne bakkehøj ved indkørslen til Schilling lå den tysk -lutherske kirke - i dag er kun bakken et minde herom

Medlemmer af Harritz, Maul og Phielbertslægterne bosatte sig i Schilling. Her ses danske "slægtsmedlememer" foran et typisk volgatysk hus med firkantede planker og "telttag"

Deltagerne på vej gennem Schillings hovedgade med typiske volgatyske huse på begge sider af vejen.

Schilling - viser byens placering idet bakkede landskab.

Udsigt over Schillings "flodbydel".

Typisk volgatysk hus.

Balzer, (Krasnoarmeysk), opkaldt efter Balzer, som vi mener udvandrede fra Alheden, selv om den meget vidende museumsinspektør, der her fortæller om byen og Volgatyskerne, ikke mener det (se under busturen til Volga)

En kopi af den første folketællingsliste fra Balzer. Nr. 1 er (på gammelrussisk) Balzer Barduli - hvilket minder om Balzer Barthold fra alheden. De øvrige oplysninger er de samme som "vor" Balzer.

Heltepladsen i Balzer. Den indhyllede bygning er den tidligere sommerkirke - nu supermarked under restaurering.

Typisk gade i Balzer. Bemærk vejhullet.

Balzer. Vejen til frokostrestauranten - set fra bussen.

Frokosten fejlede ikke noget, her restaurant i Balzer.

Bilparken var ikke så luksuriøs som i Moska. Her kører politiet i LADA.

Balzer. Mindepladsen med mange minder om faldne soldater. Til venstre vinterkirken, i dag kulturhus. Den lille bygning er den tidligere tyske præstebolig. Sommerkirken var "pakket ind" - under restaurering.

Balzer. Byen er præget af volgatyske huse i denne byggestil - med to forskelligt farvede mursten -til forskel fra træhusene i de små kolonier

Gadeparti fra Anton

Volgatysk hus i Anton.

Den volgatyske vintekirke nede i kolonien. Tysk byggestil med mursten i 2 farver. Eneste kirke med kors bygget ind i muren.

Antons velbevarede kornlade fra den volgatyske tæt på sommerkirken. Den er stadig i brug som kornmagasin.

Den tidligere tyske sommerkirke - med det ydre bevaret. Bruges i dag som ungdomsklub.

Kolonien Antons naturskønne omgivelser.

Hovedvejen Saratov - Volgograd på vej mod Dobrinka - med stop i Messer og kamenka

Bakkerne begynder at komme på den eller flade slette.

Så er vi drejet ned ad vejen mod Messer, hvor kolonisten Schwan bosatte sig efter flugten fra sin dødsdom for mordet på Diefenthaler.

Den tysk-lutherske kirke i Messer. Kun ydermurene er bevaret.

Så er vi inde i kirkerummet i Messer.

Udsigt gennem de åbne vinduesrammer.

Resterne af et stengulv gravet frem af unge tyskere i et samarbejdsprojekt mellem Messer og Tyskland.

Messer. Et volgatysk stenhus - formodentlig præsteboligen

På vej til Messer - set gennem bussens forrude.

Lokale lægger blomster ved mindesmærket til ære for de faldne i den store fædrelandskrig (2. verdenskrig, da vi besøgte Messer på sejrsdagen den 9. november.

Så kører vi ud af Messer eller Ust-Zalikha, byens nuværende russiske navn, som man ser på byskiltet.

Ruinen er speciel ved, at der er en freske øverst i kortaget.

Vejen til Kamenka med den katolske kirke i baggrunden. Byen blev grundlagt af nogle af de mange katolske kolonister.

På vej mod kirken

Der bor ikke længere katolikker i Kamenka, så kirken får lov at forfalde.

Taget på kirken, der forfalder, da der ikke længere bor katolikker i byen og ingen derfor ønsker at vedligeholde den.

Fresken i kortaget.

Det indre af den nu forfaldne kirke.

På vej ud af Dobrinkas naturcenter Shcherbakovskayas administrationsbygning, hvor vi fik velkomstkaffe. Centret har også værelser til overnatning.

Den tidligere tyske skole i Nizhnaya Dobrinka, nu Landsmuseum.

Landsmuseets leder Elena Kandala fortæller om museets samlinger. Hun bærer som mange andre "ordensbåndet" til minde om sejrsdagen 9. maj.

Et kort på museet viser den volgatyske region.

Titlen på kortet over regionen i 1922, hvor den blev autonom Sovjetrepublik. Der indledes med: "Proletarer i alle lande, foren jer".

Plan over Dobrinka, hvor et medlem af Bräunerslægten bosatte sig.

Hovedgaden i nutidens Dobrinka

Gammel volgatysk embedsbygning.

Indkørslen til "Det nye Dobrinka" - 8 km inde i landet fra Volga ved Dobrinkaflodens udspring.

Hele rejsegruppen fotograferet foran et volgatysk hus i Dobrinka

Frokosten blev indtaget i Shcherbakovskayakløften i naturbeskyttelsesområdet af samme navn.

Frokosten tilberedes over åben ild.

Friluftskøkkenet.

Efter frokosten rundtur i slugten - hvor vi var nede ved floden, hvor vi gik ved floden og fik forklaret om naturen og dens betydning for de første kolonister.

Her ses ruinen af en kælder fra et af de første volgatyskehuse i Mühlberg - der oprindeligt lå ved floden i Shcherbakovskayakløften omkring 1765.

Resterne med originale sten fra den første bebyggelse.

Den første koloni Mühlberg var omgivet af denne natur.

Naturcentrets leder Nadezhda fortæller. Vor guide Pawel Bovichev og gruppen lytter.

Nadezhda sammen med den lokale chauffør Wladimir Roth, der kan føre sine aner tilbage til Roth, der udvandrede til Volga fra Randbøl Hede - og en af Nadezhdas samrbejdspartnere.

På vej tilbage kørte vi gennem det "nye" Mühlberg" bygget oven for kløften, da tilværelsen blev for hård nede i kløften, især om vinteren. Huset er typisk Volgatysk i den nye by.

Parti fra Volga ved Dobrinka

Volga ved Dobrinka

Det var ikke kun biltrafik, vi traf på vejen hjem fra Dobrinka.

På vej om bord til Volgasejladsen

De sidste går ombord,

Saratov set fra Volga

Øerne i Volga også mål for vandscootere

Klar til at indtage frokosten på skibet.

Så er der landgang på øen.

Ombordstigning for retursejladsen til Saratov

Huse ved Volgas bred nær Saratov, set fra Volga.

Vi nærmer os Saratov.

Så er der landgang i Saratov

"Lodsen"- vor guide Pawel Bovichev, går som den sidste fra borde - med skibspersonalet, incl. betjeningen som tilskuere.

Så er vi i 31 graders varme samlet på perronen ved toget, der skal køre os til Moskva.

Togkommandanten - det VAR hendes titel - i sort til højre - hentede vor konduktør, der kan gå i gang med billetteringen inden vi lukkes ind i sovevognen.

Pawel er standby, hvis der skulle opstå problemer med billetteringen - der dog gik smertefrit.

Der var længere ophold på nogle stationer - med mulighed for at gå ud på perronen.Man måtte gå over sporet - men risiko for, det blev blokeret af et andet tog med 17 vogne.

Harry og vor konduktør ed indgangen til vor sovevogn.

Selv om man måtte gå over sporet, skulel man ikke stå for tæt på perronkanten - siges det på plakaten.

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk