Nedenstående bringes et debatindlæg om ladens nedtagning og placering inden den endelige beslutning om Grønhøj blev truffet.
Kartoffeltyskerladen –
Havredal ikke mere naturlig end Klosterlund. (Bragt i Viborg Stifts Folkeblad den 21. maj 2014 efter godkendelse i bestyrelsen.)
Kartoffeltyskerladen er fortsat til debat. I Viborg Stifts
Folkeblad 5. maj udtaler Ingelise Sterups sig som formand for Havredal
Borgerforening - og kartoffeltysker. I april tog hun for første gang i 3 år ordet
på et møde i kartoffeltyskerforeningen – uden at få opbakning til et helt legalt
ønske om at få laden til Havredal på Klosterlunds bekostning. Debatten ønskes
så tilsyneladende videreført i pressen. Nuvel, selv om foreningsuenigheder mest
naturligt drøftes i foreningen, ser vi det og andre reaktioner på vor
anbefaling som engagement og opbakning til ladens bevarelse. Derfor vort ønske
om at uddybe, hvorfor vi ser Klosterlund som ladens fremtid.
Klosterlund ligger i udkanten af et område, hvor de fleste kartoffeltyskere
bosatte sig. I 1760 var der planlagt 30 huse i hver af de to store
kartoffeltyskerbyer Grønhøj og Havredal. I de øvrige kolonier ned mod
Klosterlund var planlagt 40. December 1760
var der imidlertid opført 35 huse i kolonierne ned mod Klosterlund og 25 huse i
Havredal. Omkring den tid, laden blev flyttet til Sandkærgårde, var der i 1798 tilsammen
i Grønhøj og Havredal 35 gårde - uden for fandtes i alt 59 gårde. Hvordan disse
tal giver Havredal en særlig naturlig historisk ret til laden, forstår vi ikke.
– specielt ikke, når Klosterlund er en
enestående mulighed for at få den i et eksisterende, aktivt museumsmiljø – i øvrigt
hjemmet for den person, der stod for hedens opmåling,
Det er trist, hvis vi forpasser muligheden for fremtidssikring
af laden i et eksisterende, levende miljø, hvor kartoffeltyskerne bliver en del
af ”den store historie” om heden og dens opdyrkning. Mange flyttede fra de
mindre bysamfund, men de er en vigtig del af historien.
Vi ved, Det ny Havredal har en prisværdig ungdomsuddannelse
af høj kvalitet. Vi forstår skolens
ønske om at få laden, så den i bedste fald om måske 2 – 3 år kan forbedre skolens
uddannelse. Heldigvis kan skolens uddannelser gennemføres uden laden. Dertil
kommer, at Klosterlund har tilbudt et samarbejde med Det ny Havredal om laden
og museet som fast praktiksted i Klosterlund – endda helst i et museumsmæssigt
samarbejde med Viborg, jf. museumslovens regler om museernes pligt til
samarbejde.
Ladens tidligere ejere, nuværende ejer på Sandkærgårde,
direkte efterkommer af kartoffeltyskerslægten Bärtel, der opførte laden i Grønhøj,
deler vort ønske om laden som en del af et museum for historien om alle kartoffeltyskerne.
Ønsket støttes af andre medlemmer af Bärtelslægten, både i bestyrelsen og på
vore møder. De støtter klart, at den bliver opført i Klosterlund og ønsker, den
ikke bruges til kommercielle formål. Juridiske var det desværre ikke muligt med
sådanne klausuler.
Vi anerkender og har stor respekt for, at der blandt
kartoffeltyskere er og har været forskellige synspunkter på ladens placering,
også i vor forening. Ingen har patent på at være den eneste repræsentant for
kartoffeltyskerne. Heller ikke selv om vi som forening med mere end 700 medlemmer,
diskussioner på 8 møder, 3 generalforsamlinger, udførlige omtaler i medlemsblade
og på vor hjemmeside mener at tale med en vis opbakning, Vi har fuld respekt
for de følelser og motiver hos den kartoffeltysker, der overdrog laden, den
sidste bygnings fra vedkommendes slægtsgård, til fælles ejerskab mellem Viborg
og Klosterund. Om Ingelise Sterups med sin udtalelse den 5. maj udtrykker
tilsvarende respekt eller taknemmelighed over, at ejeren gav en bygning fra
slægtsgården til fælles eje for alle kartoffeltyskere, overlader vi til andre
at vurdere, men bevarer en stille undren. Havde vi som forening ikkeudvist
respekt for ejerne, var laden blevet væltet uden mulighed for genopførelse – og
der ville i dag ikke være mulighed for at diskutere ladens fremtid med et
museumsmæssigt indhold, der efter mere end et år endnu ikke er udarbejdet.
Vi har også en stille
undren over, at Havredal Borgerforening først engagerede sig i debatten, da vi
sammen med de tidligere ejere og Klosterlund var klar til at tage laden ned og
genopføre den i Klosterlund – men som det blev sagt, den slags kommer man ud
for!! Vi ved, at Borgerforeningen og andre i 2011 kunne have kæmpet for at få
laden til Grønhøj, hvor den oprindeligt stod, da det dengang igangværende
projekt i 2011 blev opgivet og ”banen” var fri. Hvorfor det ikke skete, ved vi
ikke. I respekt for de lokale kræfter blandede vi os ikke. Den respekt for vort projekt og ejernes ønsker
møder vi så ikke i dag fra de, der er uenige med os. Den udtalte interesse for at
høre kartoffeltyskerforeningens synspunkter, glæder os – med en stille undren over,
hvorfor vi så kun ad omveje hørte om de møder, hvor Havredalplanerne blev præsenteret
og drøftet, så vi var nødt til at invitere os selv for at fortælle, hvad vi
mener. Og til sidst med endnu en stille undren over, at nogen ønsker at tage imod
en slægtsgårdbygning, når giveren ønsker andre som modtagere.
Aksel Kramer
Formand for Kartoffeltyskerne på Alheden.