Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Status vedr. Sandkærgårdeladens fremtid


Første sten er lagt på sin kommende plads

Status

Det praktiske arbejde:
Arbejdet fortsætter den 23. og 30. marts 2019. Der er fortsat  plads til en til - eller flere - også selv om man ikke har deltaget tidligere. 

Det hidtidige forløb

Efter  1 planlægnings- og 2 arbejdsdage, senest 9. marts - er arbejdet med at genopføre laden nu godt på vej. En gruppe på 17 frivillige har fuld fart med det praktiske arbejde under ledelse af Søren Toftgård Poulsen, tidligere museumsinspektør på Klosterlund Museum.
Første planlægningsmøde blev afholdt en 9. februar. Efter dette møde havde et arbejdshold udgravet og markeret ladens omrids. Det betød, at fundamentet var klar til "grundstensnedlæggelsen" ved den fælles arbejdssamling 23. februar. 

Den første sten blev lagt af en Bärtelefterkommer, Klaus Christiansen, Bjerringbro. På fædrenes side er han af Krathslægten, medens han på mødrene side stammer fra Bärtel - og dermed kan føres tilbage til Torinoområdet i det nuværende Italien. Et symbol på, at selv om den konkrete lade er en "Bärthellade", er det også en lade for alle kartoffeltyskere. De oprindelige bygningerne var "typehusbygninger", som den enkelte ejer dog kunne sætte sit eget præg på.

Ved dagens slutning kunne man allerede se omridset og konturerne af laden - og med god fantasi fornemme, hvordan arbejdet kan lykkes.

Næste arbejdsmøde var 9. marts, hvor der skete store fremskridt med stenlægning og placering af stolper.

Indtil den 9. marts arbejdede et tømrerhold med at bearbejde stolper og bjælker efter Søren Toftgårds anvisninger og et "stenlæggerhold"  med at lægge stenene efter Sørens optegnelser fra nedtagningen af laden.




Første sten køres til sin plads med moderne hjælpemidler.

Første sten hjælpes helt på plads med oprindelige arbejdsmetoder.

Arbejdet med placeringen af de øvrige sten drøftes.

Udpluk af stolpevirvaret

Bjælkerne sorteres

Stolpesortering

Arbejdsdag den 9. marts. Stenene hentes med moderne hjælpemiddel!

Placering af stolperne på syldtsten drøftes

Stenlægningen overvejes. Det ses allerede, hvor langt stolpearbejdet er fremme!

To tømrere drøfter stolpekvaliteten

Stolpearbejdet kræver sin mand - plus et par stykker til!

Det formelle

Der er indgået en 30-årig aftale om brugsretten til et jordstykke på Grønhøj Kros areal til opførelse af laden. Aftalen er indgået mellem foreningen og kroejer Gregers Laigård, Grønhøj Kro og er godkendt af Herning og Viborg museer i tillid til, at Kartoffeltyskerforeningen i samarbejde med en eller flere andre lokale foreninger vil drage omsorg for ladens genopførsel og fremtidige bevaring i Grønhøj Kros maskinhal . Begge museer vil i det omfang, det er dem muligt, agere støtte for projektet.

Laden er altså nu foreningens ejendom . Forudsætningen om samarbejde med en eller flere foreninger opfyldes ved et samarbejde med kroejer Gregers Laigaard og foreningen Liv på Alheden. Projektet Kartoffelens Univers er interesseret i at laden bliver en del af dette. I hvilket omfang det lykkes, indgår i det videre arbejde med forprojektet. 

Foreningen ser frem til et godt samarbejde om det fremadrettede arbejde.  For nuværende er der midler til, at frivilliggruppen allerede nu kan arbejde ud fra de midler, der er til rådighed. Disse stammer fra lokale sponsorer. Vi er meget taknemmelige over for den hjælp, vi allerede modtaget fra diverse lokale sponsorer. 

Når vi nærmer os færdiggørelsen, skal vi formodentlig indkøbe tømmer og tagmaterialer. En færdiggørelse kræver til den tid ud over frivillig arbejdskraft også sponsorstøtte fra diverse virksomheder samt diverse fonde - evt. som en del af projektet Kartoflens Univers i Grønhøj.

Men vi kan som sagt med den frivillige arbejdskraft nå langt.

Baggrund: 

Allerede i 2010 var foreningen opmærksom på ladens tilstand, der betød risiko for sammenstyrtning. Det var samme år et tema på foreningens slægtstræf (se hjemmesidens arkiv fra slægtstræf 2010). Kroejer Gregers Laigård, Grønhøj, arbejdede dengang med planer om et Alhedecenter, hvori laden indgik. Vi tog derfor dengang ingen initiativer om laden. På slægtstræffet i 2011 fortalte Gregers imidlertid, at planerne var skrinlagte, (se Arkiv, slægtstræf 2011). Da ingen os bekendt derefter tog initiativ til ladens bevarelse, undersøgte vi mulighederne for dette. 

De tidligere ejere var positive, hvis laden blev et ikke-kommercielt museumsprojekt. Nationalmuseets Frilandsmuseum var interesseret, hvis vi ikke fandt et jysk museum, der ville have den. Uden kendskab til museumslovgivningen kontaktede vi nogle jyske frilandsmuseer. Klosterlundmuseet, var positiv og da det er placeret på en del af Alheden, levede det op til ønsket om i muligt omfang at bevare laden på Alheden. Ejerne gav deres støtte til Klosterlundløsningen, da den levede op til deres forudsætning om, at laden skal indgå i et museum, samtidig med, at den ikke skal indgå i et kommercielt formål.

Vi skrev om temaet i medlemsbladet og drøftede det på i alt 8 møder på vore slægtstræf og 2 generalforsamlinger. På møderne nævntes en placering i Grønhøj, hvor laden oprindeligt stod, ligesom Kongenshus indgik som forslag til en placering. På forslag fra medlemmerne blev det muligt at indbetale frivillige bidrag til ladens bevarelse med Klosterlund som en accepteret mulighed. Hjemmesidens tophistorie i 2012 var et par måneder historien om Sandkærgårdeladen og Klosterlundmuligheden, ligesom det igen var et tema på vort slægtstræf i 2012.

Klosterlund kendte museumslovgivningen og indbød derfor Viborg Museum til et samarbejde. Den 12. januar 2013 deltog Viborg og Klosterlund museum i vort bestyrelsesmøde. Ved mødets afslutning fornemmede vi ikke en egentlig modstand mod en Klosterlundløsning, selv om andre placeringsmuligheder var berørt. Laden var også et tema på generalforsamlingen april 2013 med 130 deltagere uden nogen udtalte direkte modstand mod Klosterlund.  Vi hørte første gang om Viborgs interesse for Havredalsmuligheden juni 2013 umiddelbart før arbejdet med nedtagningen begyndte.

På slægtstræffet november 2013, hvor 170 medlemmer fordelt på 2 dage hørte om status, herunder Havredalsmuligheden, talte ingen mod Klosterlund. I vort medlemsblad februar 2014 omtalte vi både Havredalløsningen og Klosterlundløsningen. Vi orienterede i medlemsbladet om, hvorfor, vi anså Klosterlundløsningen som den, der bedst lever op til alle de involveredes interesser. Vi omtalte også nogle af de uafklarede spørgsmål ved Havredalløsningen, der ikke nødvendigvis udelukkede os som samarbejdspartner, men at det ud fra oplægget ikke virkede umiddelbart logisk for os at indgå i samarbejdet, der ikke blev yderligere konkretiseret på et møde den 10. marts 2014.

Bestyrelsen forelagde de forskellige løsninger for generalforsamlingen april 2014 og fik der opbakning til Klosterlundløsningen, idet kun en enkelt argumenterede for Havredalsløsningen.

Den 25. juni 2014 blev der afholdt et nyt møde mellem interessenterne. Her blev vi præsenteret for et oplæg om, at laden blev opført i Klosterlund og muligheden for en rekonstruktion af et stuehus i Havredal skulle afklares mellem Havredal Landbrugsskole og Viborg Museum.

Den 17. september 2014 beslutter Viborg Kommune sig for at realisere dette oplæg.

Klosterlunds placering i nærheden af Bølling Sø, en gravhøj og fredskov indebar imidlertid større udfordringer end forudset p.g.a. forskellige fredningsbestemmelser. Måske ikke uoverkommelige. Herning Museums vurdering var dog, at udfordringerne ville skyde en endelig beslutning flere år ud i fremtiden, hvorfor en genopførelse af laden i Klosterlund blev afvist.

Grønhøj Kro meldte sig derfor på ny som interesseret i en løsning.

Status herfor er beskrevet indledningen til denne artikel.

Opdateret 28. februar 2019




Her ses sponsorerne for Kartoffelens Univers: Gregers Laigaard - Grønhøj Kro, Ingelise Vestergaard - Sparekassen Kronjylland, Anders Dyrberg - Formand for Karup Kartoffelmelfabrik, Aksel Kramer - Foreningen Kartoffeltyskerne på Alheden samt Ellen og Bo Løw-Larsen - Stofgården, Grønhøj. Foto: Privatfoto




© Udarbejdet af ThiseWeb.dk