Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Status vedr. Sandkærgårdeladens fremtid

Status

Den nu nedtagne Sandkærgårdelade var vedtaget genopført - men planerne er desværre nu skrinlagt af de to implicerede museer. Vi har ikke opgivet håbet - selv om det er mikroskopisk.

Viborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har den 17. september 2014 besluttet at anmode Kartoffeltyskerne på Alheden om sammen med Museum Midtjylland at undersøge mulighederne for finansiering og drift af Sandkærgårdeladen på Klosterlund Museum og Naturcenter.  Undersøgelsen sklle være afsluttet inden juni 2016. Hvis finansieringen ikke var på plads til den tid, tages sagen op til fornyet overvejelse.

Udvalget tilkendegav samtidig, at Havredals Landbrugsskoles forslag om evt. rekonstruktion af laden og et evt. beboelseshus i Havredal er interessant. Muligheden for en rekonstruktion bør afklares. Viborg Museum bidrager til denne afklaring.

Kartoffeltyskerne på Alheden var positive over for denne opfordring. Ladens placering er i overensstemmelse med såvel ønsket fra dens tidligere ejere som foreningens ønske.

Foreningen fandt det vedtagne forslag  tilfredsstillende for alle parter ud fra de hidtidige drøftelser om ladens placering - men må konstatere, det ikke forsat er realistisk.

Foreningens arbejde med laden 

Allerede i 2010 var foreningen opmærksom på ladens tilstand med risiko for sammenstyrtning. Det var samme år et tema på slægtstræffet (se hjemmesidens arkiv fra slægtstræf 2010). Kroejer Gregers Laigård, Grønhøj, arbejdede dengang med planer om et Alhedecenter, hvori laden indgik. Vi tog derfor dengang ingen initiativer om laden. På slægtstræffet i 2011 fortalte Gregers imidlertid, at planerne var skrinlagte, (se Arkiv, slægtstræf 2011). Da ingen os bekendt derefter tog initiativ til ladens bevarelse, undersøgte vi mulighederne for dette. 

De tidligere ejere var positive, hvis laden blev et ikke-kommercielt museumsprojekt. Nationalmuseets Frilandsmuseum var interesseret, hvis vi ikke fandt et jysk museum, der ville have den. Uden kendskab til museumslovgivningen kontaktede vi nogle jyske frilandsmuseer. Klosterlundmuseet, var positiv og da det er placeret på en del af Alheden, levede det op til ønsket om i muligt omfang at bevare laden på Alheden. Ejerne gav deres støtte til Klosterlundløsningen, da den lever op til deres forudsætning om, at laden skal indgå i et museum, samtidig med, at den ikke skal indgå i et kommercielt formål.

Vi skrev om temaet i medlemsbladet og drøftede det på i alt 8 møder på vore slægtstræf og 2 generalforsamlinger. På møderne nævntes en placering i Grønhøj, hvor laden oprindeligt stod, ligesom Kongenshus indgik som forslag til en placering. På forslag fra medlemmerne blev det muligt at indbetale frivillige bidrag til ladens bevarelse med Klosterlund som en accepteret mulighed. Hjemmesidens tophistorie i 2012 var et par måneder historien om Sandkærgårdeladen og Klosterlundmuligheden., ligesom det igen var et tema på vort slægtstræf i 2012.

Klosterlund kender museumslovgivningen og indbød derfor Viborg Museum til et samarbejde. Den 12. januar 2013 deltog Viborg og Klosterlund museum derfor i vort bestyrelsesmøde. Ved mødets afslutning fornemmede vi ikke en egentlig modstand mod en Klosterlundløsning, selv om andre placeringsmuligheder var berørt. Laden var også et tema på generalforsamlingen april 2013 med 130 deltagere uden nogen udtalte direkte modstand mod Klosterlund.  Vi hørte første gang om Viborgs interesse for Havredalsmuligheden juni 2013 umiddelbart før arbejdet med nedtagningen begyndte.

På slægtstræffet november 2013, hvor 170 medlemmer fordelt på 2 dage hørte om status, herunder Havredalsmuligheden, talte ingen mod Klosterlund. I vort medlemsblad februar 2014 omtalte vi både Havredalløsningen og Klosterlundløsningen. Vi orienterede i medlemsbladet om, hvorfor, vi anså Klostelundløsningen som den, der bedst lever op til alle de involveredes interesser. Vi omtalte også nogle af de uafklarede spørgsmål ved Havredalløsningen, der ikke nødvendigvis udelukkede os som samarbejdspartner, men at det ud fra oplægget ikke virker umiddelbart logisk for os at indgå i samarbejdet, der ikke blev yderligere konkretiseret på et møde den 10. marts2014.

Den 25. juni 2014 blev der afholdt et nyt møde mellem interessenterne. Her blev vi præsenteret for et oplæg om at laden blev opført i Klosterlund og muligheden for en rekonstruktion af et stuehus i Havredal skulle afklares mellem Havredal Landbrugsskole og Viborg Museum.

Den 17. september 2014 beslutter Viborg Kommune sig for at realisere dette oplæg.

 Klosterlunds oplæg (uddrag)

 Historie og placering

Gården Klosterlunds historie har en flig af kolonihistorien. Inspektør Lucas Kloch, der blandt andet stod for opførelsen af Frederiks Kirke, boede på Klosterlund i årene 1763-1768. Koloniernes landmåler Ancher Grolau boede her fra 1764 til sin død i år 1800. Han opmålte alle kolonigårdene med matrikelskort og fortsatte opmålingen af statens første plantager Stendalgård, Ulvedal og Havredal. Klosterlund ligger tæt ved flere af de oprindelige kolonier fra 1760erne: Frederiksdal, Frederiksmose, Julianehede og Christianshede.

Fremtidige opgaver

Museet skal fremover sikre formidlingen af det vest- og midtjyske hedebrugs historie med udgangspunkt i Herning Museums gamle samlinger om hedebøndernes kulturhistorie.  Museet ønsker at anvende laden til en moderne udstilling om de tyske koloniers historie på Alheden. Historien vil omfatte hele ideen med koloniprojektet, byernes opførelse og placering, det hårde opdyrkningsarbejde, byernes udskiftning, sandflugtskatastrofer, forholdet til den danske hedebefolkning, kartoffeltyskernes integration i Danmark, kirkelige-religiøse forhold, koloniernes betydning for udnyttelse af de jyske heder, kolonisternes efterkommere og deres slægtninge i andre lande – samt meget mere. Museet forestiller sig staldafdelingen indrettet som stald og udstillet med redskaber, kolonisterne havde til rådighed. Den moderne udstilling tænkes indrettet i lo og lade rummene.

 Museet ser gerne udstillingen lavet i samarbejde med kartoffeltyskernes forening og Viborg Museum, så udstillingen bliver ”udstillingen” om kartoffeltyskernes historie i Danmark.  Laden vil indgå i museets generelle drift og budget vedrørende vedligehold, tilsyn og åbning af udstilling, rengøring, formidling til publikum med omvisninger og arrangementer, markedsføring m.v. Publikumsfaciliteter som indgang, butik, cafe´, toiletter og garderobe m.v. findes andet sted på museet, hvilket også gælder mødelokaler m.v. Museets personale på p.t. 5 medarbejdere får ansvaret for bygningen på lige fod med museets øvrige faciliteter. Kort sagt: laden bliver en fuldt integreret del af museet med fælles åbningstid med de øvrige udstillinger.

Museet finder det naturligt, at foreningen kan være ladens støtteforening og dette nedfældes i en skriftlig aftale, hvor samarbejdet beskrives. Støtteforeningen kan evt. indgå i bestyrelsen med et medlem og bestemmer selv dets økonomiske bidrag til museet. Endelig kan museet i Grønhøj indgå i udstillingen, hvis foreningen ønsker dette.

Klosterlund Museum og Naturcenter vil gerne være med til at undersøge mulighederne for at Klosterlund kan blive et egnet praktiksted for Det Ny Havredals elever og dermed bidrage til uddannelsen af Det Ny Havredals elever, jf. Havredals oplæg. En sag, der ikke nødvendigvis er knyttet til ladens fremtidige placering på Klosterlund eller andetsteds!

Vurdering fra bestyrelsen i Kartoffeltyskerne på Alheden

Foreningen betragter ladens bevarelse som et selvstændigt projekt uafhængigt af vort museum. Bestyrelsen ser det gennemarbejdede museumsprojekt fra Klosterlund med fokus på hele kolonisthistorien, herunder de kolonisteder, der lå udenfor de to hovedbyer Grønhøj og Havredal, som en mulighed for og drivkraft til i samarbejde mellem foreningen og professionelle museumsfolk at sætte fokus på historien. Ved en placering i Klosterlund vil laden være fremtidssikret - også når der om 10 – 20 år kommer nødvendige udgifter til vedligeholdelse. 

Projektet åbner mulighed for, at foreningens museum helt- eller delvist kan blive en del af udstillingen i laden. Om det er ønskværdigt, kræver en drøftelse i foreningen af fordele og ulemper, men vi er opmærksomme på det i fremtiden kan være positivt med en flytning – specielt hvis Grønhøj kro engang i fremtiden skulle få nye ejere med et mindre positivt forhold til vort museums placering.

Projektet forudsætter ikke, at vi bidrager økonomisk med en del af arven fra det tidligere Alhedemuseum. Et sådant bidrag kræver en godkendelse efter en nærmere drøftelse i foreningen. Hvis der mod forventning skulle blive tale om et tørre beløb, vil det være naturligt at fremlægge forslaget som en del af foreningens budget på en generalforsamling. Klosterlund er efter gængs opfattelse placeret på Alheden, så det må være inden for foreningens naturlige arbejdsområde i henhold til vedtægterne.  Der er fortsat diskussion om Alhedens præcise udstrækning, idet bl.a. Blicher betragtede Alheden som det område, man bevæger sig ind i, når man passerer Klode Mølle, en opfattelse, Naturstyrelsen ikke tager afstand fra.

Opdateret 28. september 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









© Udarbejdet af ThiseWeb.dk