Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Kartoffeltyskerne kom på grund af religiøs forfølgelse - eller gjorde de?

Er det en skrøne, at kartoffeltyskerne som mange hævder, kom til Danmark fordi de var religiøst forfulgte? Formentlig - selv om vi ikke kender den præcise årsag til udvandringen. Et endegyldigt svar kan ikke gives - meget taler for, det er en skrøne, andet taler imod.

Fakta er:
Skrønen om tvangstilslutning til fyrstens religion:

Man kan med stor sikkerhed sige, at den udbredte opfattelse hos mange af, at kolonisterne kom herop fordi de var tvunget til at følge fyrstens religion, er en skrøne. Det må være en logisk følge af, at reglen ganske vist blev indført ved den Augsburgske kirkefred i 1555, men den blev afskaffet den 24. oktober 1648 ved den westfalske fred, der afsluttede 30-årskrigen. Freden gav sikkerhed for, at hverken protestanter eller katolikker kunne majoriseres i rigets forsamlinger. Mange af kolonisterne var dog religiøse, men om det spillede en rolle - og hvor stor, den i givet fald var, er ikke p.t. dokumenteret.

Religionsfriheden
Den westfalske fred skabte regelgrundlaget for religionsfrihed – ikke at forveksle med religiøs ro. I Kurpfalz skabtes med tiden såkaldte simultankirker, der benyttedes af såvel katolikker som reformerte calvinister. ”Kartoffeltyskerområdet” i Odenwald fik 1705 en egentlig kirkedeling, der betød, at 7 kirker blev fordelt med 5 til den calvinistiskreformerte majoritetsreligion, medens den katolske minoritetsreligion fik tildelt 2. I byen Ladenburg dominerede således den calvinistiske tro, medens lutheranerne havde lov til at udføre kirkelige handlinger i eget kirkehus. I byen Heiligkreuzsteinach fik de reformerte (calvinisterne) lov til at bygge en egen kirke i 1744.

Var der trods religionsfriheden religiøse motiver til udvandringen?

Mange af de udvandrede kolonister var utvivlsomt religiøse. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle udvandrede pga. den katolske kurfyrste, Carl Theodor, der residerede i Heidelberg. Han tilgodeså katolikkerne ved besættelse af offentlige embeder samt lagde hindringer i vejen for den frie trosudøvelse, eksempelvis ved forbud mod salmesang ved lutherske begravelser. Om dette var tilstrækkelig til, at skomagere, linnedvævere og egentlige landbrugere m.v. opgav deres hidtidige liv for at søge lykken i det ukendte Danmark, er et af de spørgsmål, der skal undersøges nærmere. Indtil vi har svaret på det, kan religionen ikke afvises som en begrundelse for nogle - men næppe en begrundelse alle kunne angive - og i hvert fald var ingen som nævnt tvunget til at tilslutte sig den katolske minoritetsreligion.

Også tilhængere af katolicismen udvandrede

Den formelle religionsfrihed indicerer, at religionen ikke var hovedårsagen til udvandringen. Det egentlige bevis for, at det ikke var hovedårsagen for alle synes dog at være, at repræsentanter fra de tre hovedreligioner: Calvinistisk reformerte, Lutheranere og Katolikker, er blandt de, der kom til Danmark.

Katolsk hverver

Kolonisterne blev hvervet af legationsråd Moritz - siges det - for så vidt korrekt - men han lod sig repræsentere ved en del hververe, der udførte det praktiske arbejde med hvervningen. En af de tre vigtigste hververe var en katolsk væver Peter Helwig fra Leutershausen. Han fik ikke mange katolikker til Danmark, men dog nogle, der bosatte sig primært på Randbøl Hede.

Hvis det var forfølgelsen af ikke-katolske borgere, der medførte udvandringen, kan det undre, at en katolik leder en udvandrerkolonne - og selv slår sig ned som kolonist i Danmark, da han næppe som katolik oplevede forfølgelse fra den trosfælle, der som kurfyrste med beskeden succes havde igangsat en katolsk modrevolution mod den calvinistiske lære.
Det synes ikke logisk.

Var religion så alligevel en årsag?

To af de øvrige hververe var den lutherske feltskærer Raue fra Schriesheim og den calvinistiske skolelærer Anton Pauli, der ligesom Peter Helwig kom fra Leutershausen.

Det er altså fakta, at tilhængere af de tre hovedreligioner, incl. den katolske, udvandrede, hvilket ikke støtter tesen om religion som hovedårsagen. Samtidig er det ikke lykkedes foreningen at finde et dokument, der som angivet af mange skulle sikre udvandrerne religionsfrihed i Danmark. Det kan ikke afvises, at løftet om friheden er givet - men det har ingen plads i Moritzs hverveannonce i Frankfurtavisen. Sammenholdt med ovenstående støtter det en antagelse om, at hovedbegrundelsen for udvandringen var de generelle livsvilkår i Odenwald mere end religionen. Selv om den katolske kurfyrste favoriserede katolikkerne, var der dog ikke forbud mod at udøve andre religioner. 

KONKLUSION

Det må være en skrøne, at udvandringen til Danmark skyldtes tvangstilslutning til fyrstens religion - det passer ikke sammen med vor viden om samfundsforholdene på udvandringstiden. Udvandringen skyldtes sikkert flere individuelle årsager hos den enkelte.

Om den katolske fyrstes diskriminering af ikke-katolikker kan have spillet en rolle for nogle, så kan religionen have betydet noget for nogle, så religionen som årsag for nogle behøver ikke være en skrøne - selv om det næppe har været begrundelsen for alle. Det afventer en nærmere undersøgelse.

Opdateret den 30. december 2013

 



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk