Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Slægtstræf 2012 3.- 4. november


Deltagerne lytter under eftermiddagskaffen til seneste nyt fra foreningen. Foto: Knud Gaarn-Larsen, Karup Ugeavis
Forskning - besøg på kartoffelmelsfabrik - bustur på heden,  Blicher og heden - samt to nye æresmedlemmer.

Begge dage var der fra kl. 10 - 17 forskere klar til at hjælpe med spørgsmål om kartoffeltyskerslægter, herunder hjælp til afklaring af, om man evt. selv er kartoffeltysker. Nogle sad klar ved computerne, medens andre havde omfattende anetavler og slægtsbøger i papirform med henblik på erfaringsudveksling. Der var en udstilling om kartoffeltyskerne under hele træffet. Mange deltog i det hele, medens andre deltog i kortere eller længere tid. I løbet af de to dage var der alt ca. 300 deltagere.

Under kaffen lørdag blev foreningens mangeårige sekretær - og medstifter af foreningen Anna Dürr sammen med sin mand og foreningens mangeårige kasserer Verner Dürr udnævnt til æresmedlemmer. De to har helt klart lagt grunden til den afslappede behagelige stemning, der præger vore træf. Derudover har de begge stået for planlægningen og gennemførelsen af foreningens busture siden starten i 1985.






Anna og Verner Dürr ved salgsboden, slægtstræf 2012 - lige før udnævnelsen til æresmedlemmer. Verner har i mange år styret salgsboden på en venlig og kompetent måde - og hele tiden været med til at udtænke nye salgsobjekter. Foto: Knud Gaarn-Larsen Karup Ugeavis,

Udover slægtsforskningen og det sociale samvær var der lørdag formiddag besøg på Kartoffelsmelsfabrikken i Karup og om eftermiddagen et spændende og tankevækkende oplæg om "Blicher og heden". Ud over fortællinger om Blichers liv på heden illustreret med billeder fra Herningsholmsmuseets samlinger, fik vi fortalt om digterens og præstens landbrugsøkonomiske betragtninger om hedens opdyrkning. Et tungt tema, der blev gjort utroligt let, inspirerende, tankevækkende og underholdende af  museumsinspektør Søren Toftgård Poulsen, Klosterlundmuseet.

Søndag formiddag var der bustur til nogle af kartoffeltyskernes bosættelser på heden. Om eftermiddagen spillede Bent Melvej, Dollerup, leder af Viborg Musikskole, op til fællessang med  Blichersange sammen med makkeren Leif, der også underholdt med røverhistorier om og af  Blicher. 





Foto: Otto Jakobsen

De første kommer til Kartoffelmelsfabrikken.

Kartoflerne ankommer til fabrikken.

Kartoffelkontollen

Deltagerne med "hygiejnecaps"


Opdateret med billeder den 10. november 2012




Museumsinspektør Søren Toftgård Poulsen, Klosterlundmuseet, fortæller om Blicher og heden. Foto: Otto Jakobsen. (klik for stort format)

Bent Melvej og Leif underholder med røverhistorier og sange om og af Blicher og heden. Foto: Otto Jakobsen (klik for stort format)

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk