Kartoffeltyskerne på Alheden

Seneste nyt

Danske spor i Altona 7. - 9. juni 2024 - og tur til Odenwald
Der er stadig åben for tilmelding til turen til Altona. Vi oplever sporene efter danskerne i byen, d.

Generalforsamling - endelig dagsorden, Kontingent for 2024, medlemsblad
Endelig dagsorden til generalforsamlingen 27.april samt dagens fulde program incl. minislægtstræf og.

Flere, klik her

Hvem er kartoffeltyskerne?

Kartoffeltyskerne er navnet på de indvandrere, der kom til den jyske hede i årene 1759-1761 efter invitation fra Kong Frederik den Femte for at opdyrke de jyske hedestrækninger.

På Alheden blev de tyske kolonister i første omgang placeret i 2 kolonier med 30 dobbeltgårde. De første kom 17. maj 1760 til Frederikshede (Havredal), der primært fik reformerte koloniser som beboere, og Frederikshøj (Grønhøj) den 22. juli 1760, hvor der primært blev bosat lutheranere.

Samme år (1760) påbegyndtes også bygning af kolonierne i:

Frederiksmose (Gråmose),

Frederiksdal (Kompedal),

Over Frederiksmose (Stenrøgel) i Thorning sogn,

Julianehede i Kragelund

Christianshede i Bording sogn.

Længere sydpå på Randbøl Hede etableredes yderligere 3 kolonier i Randbøl sogn, nemlig Frederikshåb (Reformerte), Moltkenberg (Lutheranere) og Frederiksnåde (Katolikker) i Vorbasse sogn.

Endelig blev der formentlig i 1761 oprettet to forsøgsgårde i Reerstrup sogn, Tikøb, tæt ved Fredensborg slot, så Moltke, der lejlighedsvis boede der,  og kongen, som undertiden brugte det som residens, kunne følge med.

Tilstrømningen af de sydtyske kolonister stoppede ikke i 1761. De fleste kolonister, der kom 1761 og senere, blev primært af pladsmæssige grunde bosat specielt i hertugdømmet Slesvig, der havde den danske konge som hertug - og derfor i praksis af mange på den tid betragtes som dansk. Oktober 1762 kom de første kolonister til Rens, St. Jyndevad, dengang Slesvig, efter genforeningen i 1920 dansk, tæt på den dansk-tyske grænse.

Som forening er vort fokus specielt på kartoffeltyskerne på Alheden med omliggende heder samt Randbøldal.
Den sydslevigske forening Plaggenhacke har fokus på de kolonister, der kom til området i 1761 og senere. Det er dog vigtigt at sige, at uanset hvor kolonisterne blev bosat, er deres historie og baggrund den samme, nemlig den danske regerings ønske om opdyrkning af hedearealerne samt Moritz´hvervekampagne.

 Opdateret 20. marts 2015



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk