Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Tur på heden


Sandkjærgårde - den sidste oprindelige kartoffeltyskerbygning.

Lørdag den 6. november 2010 kl. 9.30 afvikledes den årlige bustur på heden i forbindelse med årets slægtstræf. Bussen kørte rundt til nogle af de steder, hvor nogle af de første kartoffeltysker-familier boede, både i Grønhøj og Havredal samt steder, hvor børn og andre efterkommere af de første kolonister efterhånden flyttede ud til. Turen på omkring 40 km gik til Aarestrup, Haurdal, Trehuse, Skansen, Sandkjærgårde, Grønhøj, Tohuse, Resenfelde, Benslehøj, Firehuse og Frederiks.

Igen i år havde ejerne af den vestre gård i Sandkjærgårde velvilligt givet os lov til at komme og bese den sidste af de oprindelige kartoffeltysker-bygninger overhovedet, der er tilbage. Laden blev  som led i udflytningen af Bertels gård flyttet med fra Grønhøj i 1793 og turdeltagerne kunne se noget af det oprindelige træ i bindingsværkbygningen. Ejerne svarede beredvilligt på spørgsmål om laden, før, nu og i en mulig fremtid. 

Turen var udsolgt og en enkelt bil kørte efter bussen med en skriftlig vejledning. Foreningen vil derfor også i 2011 og så længe, der blandt medlemmerne iøvrigt er interesse for at komme med på turen, tilbyde den som start på det årlige slægtstræf - i 2011 altså lørdag den 5.november kl.9.30. 



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk