Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Bustur til Odenwald 11. - 18. september 2011

Bustur ”I forfædrenes fodspor” søndag d. 11.- 18. september 2011

Årets bustur blev en stor succes med en fuldtegnet.bus.  Der vil senere komme en mere udførlig omtale - men: 

Søndag d.11. september er der opsamling gennem Jylland - middag i Kirchheim på ”Hotel Eydt” - derefter til vort hotel i Odenwald:  "Scheid" ved Schriesheim.

Nogle af de steder, vi besøgte udover udvandrernes hjemsteder, var steder, som havde stor betydning for de forhold, der herskede i udvandrerområderne.

Vi så Amorbach, en smuk lille by med et kloster. Den havde samme betydning for området, familien  Märcher udvandrede fra, som Worms har for selve Odenwaldområdet - og vi  så et frilandsmuseum ved Walldürn med bygninger fra udvandrertiden.

Vi besøgte også Worms sammen med Kloster Lorsch med Könighalle. Disse steder havde stor indirekte- (og undertiden direkte) - betydning for udvandrernes hverdag og de forhold, der førte til udvandringen. Könighalle er på Unescos liste over verdens kulturarv. I den vigtige bispeby Worm så vi den berømte domkirke, hvor Luther skulle forsvare sine synspunkter. Derudover er Worms hjemby for Nibelungsagaen - og så til en tur i vinmarken ved Nierstein med smagsprøver.

Borgbyen Dilsberg på toppen af en stejl klippe. vi var nede i borgens brønd via en flugtvej 84 meter lang og 50 meter under jorden  - efter en sejltur på Neckar. Og så naturligvis besøg i Heidelberg. 

Besøg på ”Kartoffelwochen” i Höchst med køb af alskens kartoffelretter til frokost - fulgt af besøg i Erbach med et gammelt slot, tidligere ejet af fyrsten af erbach, der dominerede store dele af Odenwald. 

Nibelungen Strasse løber gennem mange af de landsbyer, hvor adskillige slægter udvandrede fra, eksempelvis Schönberg - Elmshausen - Reichenbach - Raidelbach - og Gronau v/Bensheim. Så det var et must.

Også besøg i nogle af udvandrerbyerne, der er placeret i fladlandet ved foden af Odenwald, som Ladenburg og vor "hotelby" Schriesheim med Strahlenburger slots ruin. 

Søndag d.18. september  - Hjemrejse med ophold ved middagstid på ”Tepes” i Schwalmsted.

 



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk