Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Bustur 2018 til 9.- 16. juni:Odenwald og Kraichgau


Udsigt mod Schriesheim med borgen Strahlenburg (Klik for stort format - gælder generelt)

Lørdag den 9. juni:
Afgang Viborg Busstation med opsamling i Frederiks, Dagli`Brugsen, Herning Banegård, Vejle (DTC-centret), Kolding, Rødekro og Grænsen inden vi kører mod  hotellet i Alsfeld, 550 km fra grænsen.  Efter aftensmaden gik interesserede en lille tur i byens middelaldercentrum.

Søndag den 10. juni:

På vej til vort hotel de næste 6 nætter var der ophold i Dürr-byen Grünberg – med et hus Luther overnattede i. Vi skulle også se den moderne kirke, der lå, hvor Dürrslægtens kirke lå. Selv om det ikke var den originale, var den interessant, da der i kirkens forrum var en model af den oprindelige kirke på stedet. Vi kom lige før gudstjenesten - med barnedåb. Vi fik en ny kontaktperson Matthias Wolf, der lovede at være behjælpelig med vor videre forskning i Dürrslægten. Han foreslog, vi kunne blive og overvære gudstjenesten, hvilket enkelte gjorde. Den øvrige gruppe gik en lille tur på 3 kvarter i den idylliske bindingsværksby og så Lutherhuset, det gamle Rådhus, Barfodsklosteret samt "Tyvetårnet", der var en del af den gamle bymur.

Vi kørte videre til Egelsbach, hvor vi fik en modtagelse i Dürrs dåbskirke. Efterfølgende så vi byens stolthed, statuen med "klemmepigen", der sad og snittede klemmer.  

 Da vi havde god tid kørte vi langs Bergstrasse og ankom til vort hotel i Leutershausen ca. kl. 17.

En del af gruppen benyttede tiden inden aftensmaden til at gå en tur i byen med formanden som fortæller. Vi så matriklen, hvor Anton Pauli formodentlig var lærer før han udvandrede. Derfra til den reformerte kirke, hvor vi orienterede os i kirkens historie, først som katolsk, så reformert, derefter Simultankirke i 1700-tallet med en mur, der adskilte koret, som katolikkerne fik samt skibet, der tilhøre de reformerte.

Videre til den katolske valfartskirke fra ca. 1900 med den sorte Madonna, der blev flyttet fra byens Lorettokapel, der blev opført ca. 1750 som en del af den katolske modreformation, da de var klart i mindretal i Kurpfalz på udvandringstiden. Kapellet stod slotspladsen, med slottet opført ca. 1700.

 Mandag den 11. juni

Nibelungstrasse
Formiddagen stod i Niebelungstrasses tegn. Her ligger udvandrerbyerne som perler på en snor. Schönberg, kendt for slottet, der var hjem for Greven af Schönberg- Erbach - og tillige "arnested" for det engelske kongehus, bl.a. dronning Victoria, der plantede et lindetræ, som stadig kan ses i slotshaven. Samtidig udvandrerby for slægterne Dürr, Kriegbaum, Lauth og Marquardt.

Ejeren ad den matrikel, hvor Dürr udvandrede fra, lod os se resterne af den originale lade fra Dürrs tid - endda med indgangen til Dürrs svinestald!

Videre til Elmshausen med familier som Kriegbaum, Harres/Harrits, og Bitsch med hustruen Koch. Ved et tilfælde mødte vi en nulevende efterkommer af slægten Fielbert, der bor ved siden af det gamle rådhus. Han og faderen havde i øvrigt været i Frederiks til 225-års jubilæet for ankomsten til heden. Sjovt at se billeder derfra.

 Næste stop var Reichenbach, hvor byens Trachtengruppe (Dragtgruppe) tog imod os anført af Heinz Eichhorn og gruppens kommende formand Simone Meister. Den nyvalgte borgmester Andreas Heun tog også imod. Vi fik en kort præsentation af kirken, hvorefter der var frokost på kirkens nabo, restaurant "Zur Traube".

 Efter flere år var godset Hohenstein igen på programmet. På dets jorder boede slægterne Harres/Harritz og Kriechbaum/Kriegbaum.

Heidelberg
Inden bussen kørte mod eftermiddagens sidste mål, Heidelberg, gik turen via Breitenwiese og Raidelbach med Hof Gehron, hvor Bitschslægten boede da de kom til Kurpfalz fra Schweiz.

Vor gode bekendt, hr. Reinhard Störtzner tog imod i Heidelberg og gav os en interessant rundtur i byen. Han sluttede af med besøg i Providenzkirken, hvor slægterne fra Kohlhof Bräuner, Wackershausen og Filler har fået udført dåbshandlinger og bryllupper. Gennem sakristiet kom vi ud på den gamle, aflåste kirkegård, hvor afdøde fra Kohlhof blev begravet.


Tirsdag 12. juni:

Scriesheim
De morgenfriske gik de små 3 km. til Schriesheim, andre kørte med bussen. Byen er kendt som hjemsted for slægterne Würtz, Ulrich, Agricola og Morast. Præsten Suse Best fra den reformerte kirke modtog os med utrolig flot, stemningsfuld solosang mens hun spillede klaver. Hun fortalte om kirken, inden Dirk Hecht, byens stadsarkivar, tog imod på det gamle rådhus, som vi så indefra.

Derefter gik vi en kort tur og så matriklen, hvorfra Agricola udvandrede samt ejendommen, hvor Würtz boede inden rejsen til Danmark.

Mosbach
Dagens frokostby var Mosbach. Den er kendt for sine smukke bindingsværkshuse - og så en af de endnu i Baden Würtemberg 5 eksisterende Simultankirker med en mur, der adskiller den evangeliske og katolske menighed. I 2008 indsatte man i samarbejdets navn en dør mellem de to kirkedele. Den åbnes kun ved ganske særlige lejligheder- som når vi er på besøg!! - eller måske snarere, fordi der var en udstilling om bibelens planter, hvor begge kirkerum blev taget i anvendelse?!

Moosbrunn
Herbelschmidt (Herbolds) by Moosbrunn var turmål for første gang. Præsten Nadine Jung-Gleichmann tog imod sammen med en flere af byens borgere. Vi fik en fornem modtagelse. Der var i kirken en lille udstilling om byen, ligesom vi fik vist området på kirkegården, hvor kirken stod i Herboldts tid.
Dagens sidste besøg var Frankbyen Eschelbach. Vejret var fint - undtagen de 5 regnfulde minutter, hvor de deltagende Frank-efterkommere skulle fotograferes på matriklen, hvorfra Frank udvandrede.




Rundtur i bindingsværksbyen Alsfeld på turens 1. dag

På vej mod Dürrkirken i Grünberg

Grünberg - byen med mange Dürrslægtninge.

Rejsedeltagerne foran Dürrkirken i Egelsbach

Egelsbachs stolthed: Brønden kvinden snitter klemmer!

På rundturiPaulis Leutershausen

Besøg ved Lorettokapellet i Leutershausen

En del af den oprindelige lade emd indgangen til svinestalden på Dürr-matriklen i Schönberg

Formanden overrækker erindringsgave til vor nye Fielbertkontakt i Elmshausen

Efterkomemre af kolonisten Fielbert fotograferet foran nuværende Fielberts hus i Elmshausen

Trachtengruppe Reichenbach med Heinz Eichhorn i spidsen tog imod.

Årets deltagere sammen med Bogrmesteren og Dragtgruppen foran kirken.

På besøg på Hohenstein, hvor bl.a Kriegbaum tjente.

Hohenstein - set fra Reicelbach. Harrits og Kriegbaum.

Bitschefterkommere ved Bitschgården Hof Gehron.

Harritzefterkomemre ved Knodengården.

Mosbach - byen med en "simultankirke".

Foreningens formand og sekretær går gennem den sjældent åbne dør i muren mellem den evangeliske og katolske del af simultankirken i Mosbach.

Kirken i Herbelscmidts (Herboldts) by Moosrunn. Præsten og andre fra byen tager imod

Formanden sammen med præsten Nadine Jung-gleichmann og byens Moosbrunns lokalhistoriker

efterkommere efter Herbelschmidt/Herboldt i Moosbrunn Kirke

Kirkegården i Moosbrunn, hvor den oprindelige kirke stod.

4 Frankefterkommere i Eschelbach

Rådhuset i Eschelbach

Onsdag den 13. juni

Ladenburg
Ulrich Erhardt fra Heimatbund Ladenburg tog imod os ved rundvisningen i byen. Vi startede ved den nye model af byen fremstillet af blindeinstitut i Cramer og Dalgauers egentlige hjemby Ilvesheim.  Derfor var fokrlaringerne på modellen også skrevet med blindskrift.

Vi fortsatte til bygningerne, hvor Cramer, Herold og Rost holdt til i den lutherske menighed. Efter fotoseancen gik vi videre til markedspladsen gennem den velbevarede bymidte med huse fra 1500-tallet.

På turen kunne vi ikke undgå at se mange af resterne fra romertiden, herunder resterne af den kæmpe romerske basilika.

Turen sluttede ved anløbsbroen for Necar-Rheinskibstrafik, hvor vi stod på skibet, der bragte os til Worms. Undervejs kom vi gennem en ca. 10 meter høj sluse – og så de store industrianlæg ved havnene i Mannheim – og ikke mindst Ludwigshafen.

Vi forlod båden i Worms, ved mindesmærket for Hagen, kendt fra Nibelunggssagaen og Wagners operaværk  Der Ring des Nibelungen, smider Rhinguldet ud i Rhinen.

Der var tid på egen hånd. Nogen brugte den til at se den imponerende domkirke og verdens største Luthermonument.

Vintur Nierstein
Eftermiddagens egentlige mål var dog vinmarkerne i Nierstein med traktortur i vinbjergene med smagsprøver/forfriskninger. (Vin, vand). Aftensmaden bestod af en spændende buffet med lokale produkter og vin/vand til maden hos vinbonden Heyse am Kranzberg.

Torsdag 14. juni

Mannheim
Nyt rejsemål var Mannheim, hvor fyrst Carl Teodor boede på Barockslottet, da mange af hans undersåtter, bl.a. kartoffeltyskerne, udvandrede. Hans far, Carl Philipp, byggede det efter at have forladt Heidelberg i vrede over, at muren, der adskilte katolikker og evangelisterne blev fjernet - (jf. kirken i Mosbach, hvor muren står endnu). Vi fik en spændende rundvisning på slottet – og ved nu – om ikke alt, så dog meget - om Carl Theodor.

Første stop i byen var dog mindesmærket for Karl Benz, der opfandt verdens første bil netop her i byen, inden han flyttede sig selv og sin produktion til Ladenburg.

Speyer
Speyer var dagens frokostby. Det er byen hvor begrebet "protestanter" fødtes på Rigsdagen i 1529. 19 fyrster protesterede over den katolske kirke - og dermed var begrebet ”protestanter” født. Første mål var dog Helmut Kohls grav, som mange ønskede at se. De fleste gik derefter gennem byen til gågaden og domkirken, der udover at være kirken, hvor højtideligheden over Kohl blev holdt, også er på Unescos verdenskulturarvsliste.

Gronau
Gronau med Marquardt og Fielbert var eftermiddagens programpunkt.

Lederen af byens lokalhistoriske dokumentationsafdeling Norbert Hebenstreit tog imod sammen med kirkens præst Ute Wolf. Som noget nyt er der hver torsdag ”åbent mødekomsammen” i et lokale i byens gamle rådhus. Deltagerne i mødekomsammen havde bagt kager, der blev serveret til kaffe, vand, vin eller øl.

Efterfølgende fulgtes vi med Ute Wolf over til kirken, vor hun kort fortalte om kirkens historie og betydning fr kartoffeltyskerne, inden hun på kirkens orgel gav et nummer af Bach og spillede til en fællessang.

 Norbert Hebenstreit ledte os derefter gennem byen med billeder fra før, så vi kunne se udviklingen. Naturligvis så vi Marquardthuset – og ikke mindst Fielberts hus, hvor der stadig bor efterkommere af slægten, der udvandrede til Danmark. Vi blev budt på slægtens sidste vinproduktion samt nyere produkter samt vand.




Deltagerne her på torvet i Ladenburg.

Torvet i Ladenburg

Efterkommere efter Cramer, Herold og Rost ved den lutherske kirkebygning i Ladenburg

Velkomst ved vinonden Heise

På vej mod vinmarkerne ved roter Hang, Nierstein.

Vinbonden Jan Heise forklarer ved udsigtspunktet på Roter Hang ved Rhinen

Benz-mindesmærket i Mannheim for den første bil.

MannheimmMindesmærke for Carl Benz, der opfandt verdens bil her.

Pestmidesmærket i Mannheim

Slottet i Mannheim

Slottet i Mannheim

Helmut Kohls grav i Speyer

Gågaden i Speyer foran den imponerende domkirke.

Hovedgaden i Speyer. I det røde hus th fødts begrebet protestantister.

Gronaus velkomst til kartoffeltyskerne ved det runde bord på Römer, Gronau.

Formanden overækker en erindringsvimpel til Heidi Unrath, medlem af Gronaus "Delbyråd" med Norbert Hebenstriet i midten.

To danske Marquardtefterkomemre sammen ægteparret Lydia og Harald Baier, også Marquardtefterkomemre, ved "Marquardthuset" i Gronau.

Fielbertefterkommere sammen med slægtningen Fielbert, der tog imod på sin gård i Gronau.

Der var tid til rundvisning på Fielbertgården

Familien Fielbert får overrakt en en erindringsvimpel.

Fredag den 15. juni

Sulzfeld
Krath-byen Sulzfeld stod først på fredagens program.

Kommunaldirektøren Bernfried Hettler tog imod sammen med byens ny-genvalgte borgmester - med 88 % af de afgivne stemmer - Sarina Pfründer til en champagnevelkomst - som det hører sig til i en vinby, ifølge borgmesteren.

Vi besøgte for første gang, byens kirke, hvor vi fik en gennemgang af byens historie ved hjælp af gravmælerne for de forskellige borgherrer på Ravensburg, hvor Krath angiveligt arbejdede som fårehyrde. Besøget afsluttedes med en rundvisning på selve borgen Ravensburg.

Eppingen
Derfra til Eppingen, bindingsværksbyen, hvor Franks morfar Zehnder boede da familien kom fra Schweiz inden flytningen til Eschelbach.


Efterkommere af Frank/Zehnder fik på byens lokalarkiv mulighed for at se et originalt dokument med en indføring med navnet Zehnder - en broder til den Zehnder, der flyttede til Eschelbach.

Efter frokosten på arkivets nabo, Zum Löwen i bydelen Richen, kørte vi til selve Eppingen, hvor vi så kirken fra Zehndertiden - samt ikke mindst gik rundt i bydelen Vorstadt, hvor Zehnder boede, og så huse der kan føres tilbage til dengang, de boede i byen.


Hohensachsen

Vi var tidligt tilbage på hotellet, så interesserede tog med på en tur til den nærliggende rolige, idylliske Hohensachsen, hvor Schweizeren Lehr blev gift med hustruen Alstedzius. Hun var en præstedatter fra Mackenhausen på den anden side af Rhinen nordvest for Worms.  De fik en datter, der senere blev gift Ulrich, hvis datter blev gift med Johannes Würtz. Derfor er byen interessant for Würtzslægten.

Lørdag den 16. juni
Hjemrejsedag. Undervejs var der fælles frokost i Tepes Gasthof, Schwarmstedt. På grund af trafikken var vi ved grænsen ca. kl. 18.30.

 

Opdateret 12. juli 2018




Sulzfeldts borgmester Sarina Pfründer og Berrnfried Hetler sammen med formanden gav deltagerne en "champagnevelkomst".

Kurt Moser fortæller om Sulzfeldts kirke.

Udsigt fra Ravensburg over Sulzfeld med Kraths dåbskirke

Indgangen til Ravensburg

Eppingen - byen hvor Franks morfar Zehnder bosatte sig.

Lederen af Eppingens lokalarkiv Petra Bindner fremviste de originale dokuenter fra slutningen af 1600-tallet med indring om bl.a. en frankforfar Zehnder.

Deltagerne i Eppingen

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk