Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Bustur til Østrig 29.maj - 6.juni 2010

Efter opsamling og ophold ved grænsen, havde vi en lille pause klippeformationerne ”Ezternsteine” ved Detmold, før vi fortsatte til den hyggelige bindingsværks by -Schwalenberg - og hotellet ”Malkasten”

 

Søndag morgen startede vi turen ned gennem Tyskland til Windischgarsten til hotel ”Huttersberg”.

Ved middagen fik vi besøg af Jörg Strohmann og frue - foreningens kontaktperson i området.

 

Mandag morgen kørte vi til Brechtesgaden og kørte i 2 busser til Kehlstein. Det småregnede nede - men da vi kom højere op, blev det til sne, og da vi nåede helt op på toppen, var der snestorm, så der var KUN sne at se - ingen flot udsigt. Stor skuffelse - men alligevel en oplevelse med snestorm den 31.maj 2010.

Vel nede igen kørte vi til Salzburg - stadig megen regn. Frokosten, som blev indtaget forskellige steder i byen, måtte godt trække lidt ud, for der var både koldt og vådt udenfor. Til sidst mødtes næsten alle deltagerne domkirken, og sammen gik vi til bussen.

 

Tirsdag morgen ankom Jörg Strohmann til hotellet og sammen kørte vi til en fabrik, hvor der blev lavet leer. Der eksporteres ca. 200.000 leer årligt til alle dele af verden.

Derefter gik vi op til et kildeudspring i en klippe - men på vejen besøgte vi en gammel vandmølle.

  

Efter frokosten kørte vi til et nedlagt gæstgiveri, der før har været beboet af Winkler.

Alle Winkler-deltagere blev fotograferet ved hoveddøren.

Vi besøgte også en klosterkirke med smukke, udskårne stolerygge - lavet af en Winkler, der havde tilknytning til klosteret. Jörg Strohmann havde også deltaget

restaureringen.

 

Det lille område - Winkler - der ligger lidt syd for Windischgarsten, fik vi også en historie om, før vi kørte til hotellet.

Derefter en byvandring i Windischgarsten med  Jörg Strohmann, der blandt andet viste os et sted, hvor der havde stået en ”Walk-mølle” - ejet af Winklere.

På mange husmure i byen var der et skjold, hvorpå der stod husets historie - alle fabrikerede af Jörg Strohmann og hans kone.

 

Onsdag var det stadig regnvejr, men vi kørte til St. Wolfgang.

Vi fulgtes alle ned til ”Den hvide hest”.

Den smukke by - og forretningerne - blev set efter, og der blev nydt noget spiseligt, før vi fortsatte mod det næste mål: Bad Ischl - i regnvejr - så vi fortsatte til Hallstatt, hvor de fleste trodsede regnen, og gik ind til byen og op til den lille kirke og det lille ben-hus ved kirken.

Udsigten derfra er fin - men sikkert meget bedre i solskin.

Denne sidste aften på hotellet havde værten bestilt ”Friedl”. Han underholdt os i 2 ½ time med harmonika og sang.    

 

Torsdag morgen gik turen nordpå og til det lovede fine vejr. Det bedredes op ad dagen, og der var fin solskin, da vi nåede Luckenwalde.

 

Fredag gik turen til Altreetz - hvor vi mødtes med Ulrich Frischmuth ved kirken. Den nuværende kirke er den 4. på stedet. Da Sebastian Winkler og Anna Catharina Meng blev viet, var det i den anden kirke og det eneste bevarede fra den kirke er lysekronen.

Derefter til Neulitzegöricke for af mødes med Frau Sommer og Frau Dolgener, der stod parate til at vise os kirken og føre os rundt i byen. Det lykkedes at få et kik i de gamle kirkebøger fra 1760.

 

Lørdag morgen kørte vi til Berlin - og HVAD vi fik at se……

Søndag morgen startede hjemturen - der var et lille ophold ved den gamle grænseovergang - Gudow - før vi fortsatte til Pöetzsch og et farvel til de første ”afhoppere”.

 



© Udarbejdet af ThiseWeb.dk