Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Mühlberg (Shcherbakovka)


Pga det barske klima i dalens bund - kulden om vintren og varmen om sommeren, flyttede man efter nogle år kolonien op på toppen af klippen.Trods alt et lidt venligere klima. her ses et hus fra det nye Mühlberg (2014)
Mühlberg er kendt for kartoffeltyskerfamilien Johannes Handschuh (Frederikshøj) og hustru Agathe Roth (Ferscht) samt kolonisten Wilhelm Reis/Reiß (Frederiksdal). Der kom i alt 2 kartoffeltyskerfamilier til kolonien.

Handschuh/Roth(Ferscht/Georgsen)
Handschuh kom med 2 sønner og 2 døtre og sin 2. hustru, Agatha Roth maj 1760 til Fredericia med Beydecks kolonne. Han deltog i hyldesten af kongen ved Fredericia juni 1760 og den  22/7 – 1760, bosættes parret i Frederikshøj. 
Han var oprindelig linnedvæver og blev betegnet som en slet bonde, mådelig og egensindig. 1761 betegnes han som
”noget liederlig” (drukfældig), hvilket passer godt med, at han ”holder Vertzhuus, slette bonde” og han deltog i forhøret i Knudstrup den 25. februar 1762 om skænderiet med Diefenthaler, der senere blev myrdet. Samme år kom han på kassationslisten og udrejser. 1763 udrejser parret og bosættes senere på året i kolonien Mühlberg.   

Hustruen Agathe, født 14/5 1726 i Seeheim/Bergstraße, døbt 16/5 1726 samme sted. Hendes forældre var kolonisten Johann Adam Roth og dennes hustru Anna Catharina Reiß (lutherske) fra Brandau/Odenwald, senere i Wembach, Odenwald. Faderen kom ikke med datterens kolonne. Han var ”en fattig, gammel, skikkelig bonde” (f. 1703), bosat først i Fredeikshøj, 1763 i Frederikshede, (Havredal).
Roth medbragte bl.a. ”en dattersøn”, Agathes søn
Johann Georg Ferscht, født uden for ægteskab 19/8 1751 i Rodau/Odenwald og døbt 20/8 1751 i Groß-Bieberau. Agathes søn kommer i pleje hos hendes forældre,  Ferscht  bliver kolonist i Aarestrup, hvor han døde 23/3 1818, begravet 26/3 1818 i Frederiks, 68 år. Han bliver altså på heden hos Agathes forældre, da hans mor og stedfar udvandrer til Rusland. Ferscht og hendes forældre bliver altså på heden ved Handschuhs og Agathes udrejse. Agathe Roth dør 1798 i Mühlberg.
2 af Ferschts sønner kom senere til Himmerland, hvor de kom til at hedde Georgsen.

Kolonien

Kolonien blev anlagt i
Shcherbakovskayaslugten, få km fra Dobrinka den 15. juni 1765. slugten og koloniens officielle navn i dag kan føres tilbage til en russisk forfatter på Katharina den Stores tid. I 1767 boedede der 51 familier med 171 indbyggere. 1931 2071 indbyggere, hvoraf 2067 var tyske. I dag er der ikke mange indbyggere tilbage i byen.
Området er efter forholdene ret kuperet. Klimaet er også her typisk fastlandsklima med meget kolde vintre og varme somre. Vintrene var specielt kolde nede i slugten, så efter kort tid lyttede man den op på toppen af slugten. Der findes dog stadig rester af fundamenter fra de oprindelige huse - måske endda Handschuhs og Agathes. 

Opdateret 28. marts 2015









Området, hvor Mühlberg oprindelig blev anlagt. Det kuperede område ser frodigt ud i maj!

Mühlberg lå skærmet af klippen i Shcherbakovkadalen. En lille flod løber ved klippens bund.

"Floden" ved klippens bund i Mühlberg. Floden muliggjorde vandmøller, deraf navnet "Møllebjerget".

Rest af fundament fra den første bebyggelse

Andet oprindeligt fundament

Rest af oprindeligt Viktualiehus

Nuværende vej mellem Mühlberg og Dobrinka

Tidligere gik stien til fods op over klippen - en person kan skimtes til højre.

"Hovedgaden" i det nye Mühlberg - med udsigt til Volga.

Andet hus fra det nye Mühlberg.

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk