Kolonien Dobrinka var den første volgatyske koloni, grundlagt 29. juni 1764. Den er placeret ca.
200 km syd for Saratov på Volgas lettere kuperede vestlige bred, næsten
midtvejs mellem Saratov og Volgograd, hvor dobrinkafloden løber ud i Volga.
I 1767 var der i alt 307 indbyggere fordelt på 94 familier, hvoraf 11 var kartoffeltyskerfamilier.. De mest
interessante set med nutidige kartoffeltyskerøjne er Johann Georg Bräuner
(junior) og Johann Christoph Raue.
1931 var der 3660 indbyggere, hvoraf 3636 var tyske. I dag synes indbyggertallet at være i nærheden af det oprindelige.
Bräuner
Johann Georg Bräuner kom 22. oktober 1759 til Fredericia med Jeckels kolonne
(16 mænd, 16 koner, 5 ugifte, 31 børn) som et af indvanderen Johan Georg
Bräuners børn. Han blev bosat med faderen i Frederikshede Havredal) -
lidt atypisk, at de som lutherske blev bosat i den reformerte by. Æblet faldt
tilsyneladende langt fra stammen, da faderen var en ”god gammel, flittig bonde
af nogenlunde god håb”, medens sønnen blev indberettet som ” meget mådelig” og
kom på kassationsliste i 1762. I 1763 er han bosat i Volgakolonien Dobrinka,
medens faderen blev på den jyske hede.
Johann Christoph Raue
Raue
var luthersk feltskærer fra Leutershausen. Han var angiveligt hovedagent
for Moritz ´s hvervning og ledte den 2. kolonne med afgang fra Frankfurt den
31. august 1759. Sammen med sin med sin
hustru, 1 datter og 2 sønner kom han til Fredericia oktober 1759. 19. juni 1760
bosættes han som luthersk feltskærer i den reformerte Frederikshede (Havredal).
I 1761indberettes han som Feltskærer med 3 børn. Han får rejsepas til Rusland
1765 og bosætter sig i kolonien Dobrinka.
Opdateret 28. marts 2015
Vejen til Ny Dobrinka - 8 km inde i landet.
|
Naturcentret i Ny Dobrinka med museum og overnatningsmuligheder, Hosteltandard.
|
Kortskitse over Dobrinka. Floden nederst i billedet er Dobrinkafloden, der har givet navn til kolonien. Floden har udspring 8 km inde i landet ved Ny Dobrinka. Floden til højre er Volga. Planlægningen med gaderne er interessant - noget, kolonisterne måske havde med fra Tyskland? Er eksempelvis kendt fra Mannheim før år 1700 - og fra Frederiksstaden i København (anlagt af den tyske Moltke!) Kortet ses på hjemstavnsmuseet i Dobrinka.
|
Dobrinka gamle tyske skole ved siden af museet
|