Er det en skrøne, at
kartoffeltyskerne som mange hævder, kom til Danmark fordi de var religiøst
forfulgte? Formentlig - selv om vi ikke kender den præcise årsag til
udvandringen. Et endegyldigt svar kan ikke gives - meget taler for, det er en
skrøne, andet taler imod.
Fakta er:
Skrønen om
tvangstilslutning til fyrstens religion:
Man kan med stor sikkerhed sige, at
den udbredte opfattelse hos mange af, at kolonisterne kom herop fordi de var
tvunget til at følge fyrstens religion, er en skrøne. Det må være en logisk
følge af, at reglen ganske vist blev indført ved den Augsburgske kirkefred i
1555, men den blev afskaffet den 24. oktober 1648 ved den westfalske fred, der
afsluttede 30-årskrigen. Freden gav sikkerhed for, at hverken protestanter
eller katolikker kunne majoriseres i rigets forsamlinger. Mange af kolonisterne var dog religiøse, men om det spillede en rolle - og hvor stor, den i givet fald var, er ikke p.t. dokumenteret.
Religionsfriheden
Den westfalske fred skabte regelgrundlaget for religionsfrihed – ikke at forveksle med
religiøs ro. I Kurpfalz skabtes med tiden såkaldte simultankirker, der
benyttedes af såvel katolikker som reformerte calvinister.
”Kartoffeltyskerområdet” i Odenwald fik 1705 en egentlig kirkedeling, der
betød, at 7 kirker blev fordelt med 5 til den calvinistiskreformerte
majoritetsreligion, medens den katolske minoritetsreligion fik tildelt 2. I
byen Ladenburg dominerede således den calvinistiske tro, medens lutheranerne
havde lov til at udføre kirkelige handlinger i eget kirkehus. I byen
Heiligkreuzsteinach fik de reformerte (calvinisterne) lov til at bygge en egen
kirke i 1744.
Var der trods religionsfriheden
religiøse motiver til udvandringen?
Mange af de udvandrede kolonister
var utvivlsomt religiøse. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle udvandrede
pga. den katolske kurfyrste, Carl Theodor, der residerede i Heidelberg. Han
tilgodeså katolikkerne ved besættelse af offentlige embeder samt lagde
hindringer i vejen for den frie trosudøvelse, eksempelvis ved forbud mod
salmesang ved lutherske begravelser. Om dette var tilstrækkelig til, at
skomagere, linnedvævere og egentlige landbrugere m.v. opgav deres hidtidige liv
for at søge lykken i det ukendte Danmark, er et af de spørgsmål, der skal
undersøges nærmere. Indtil vi har svaret på det, kan religionen ikke afvises
som en begrundelse for nogle - men næppe en begrundelse alle kunne angive - og
i hvert fald var ingen som nævnt tvunget til at tilslutte sig den katolske
minoritetsreligion.
Også tilhængere af katolicismen
udvandrede
Den formelle religionsfrihed
indicerer, at religionen ikke var hovedårsagen til udvandringen. Det egentlige
bevis for, at det ikke var hovedårsagen for alle synes dog at være, at repræsentanter
fra de tre hovedreligioner: Calvinistisk reformerte, Lutheranere og Katolikker,
er blandt de, der kom til Danmark.
Katolsk hverver
Kolonisterne blev hvervet af
legationsråd Moritz - siges det - for så vidt korrekt - men han lod sig
repræsentere ved en del hververe, der udførte det praktiske arbejde med
hvervningen. En af de tre vigtigste hververe var en katolsk væver Peter Helwig
fra Leutershausen. Han fik ikke mange katolikker til Danmark, men dog nogle,
der bosatte sig primært på Randbøl Hede.
Hvis det var forfølgelsen af
ikke-katolske borgere, der medførte udvandringen, kan det undre, at en katolik leder en udvandrerkolonne - og selv slår sig ned som
kolonist i Danmark, da han næppe som katolik oplevede forfølgelse fra den trosfælle, der som kurfyrste
med beskeden succes havde igangsat en katolsk modrevolution mod den
calvinistiske lære.
Det synes ikke logisk.
Var religion så alligevel
en årsag?
To af de øvrige hververe var den lutherske feltskærer Raue fra Schriesheim og
den calvinistiske skolelærer Anton Pauli, der ligesom Peter Helwig kom fra
Leutershausen.
Det er altså fakta, at tilhængere af
de tre hovedreligioner, incl. den katolske, udvandrede, hvilket ikke støtter
tesen om religion som hovedårsagen. Samtidig er det ikke lykkedes foreningen at
finde et dokument, der som angivet af mange skulle sikre udvandrerne
religionsfrihed i Danmark. Det kan ikke afvises, at løftet om friheden er givet
- men det har ingen plads i Moritzs hverveannonce i Frankfurtavisen.
Sammenholdt med ovenstående støtter det en antagelse om, at hovedbegrundelsen
for udvandringen var de generelle livsvilkår i Odenwald mere end religionen. Selv om den katolske kurfyrste favoriserede katolikkerne, var der dog ikke forbud mod at udøve andre religioner.
KONKLUSION
Det må være en skrøne, at
udvandringen til Danmark skyldtes tvangstilslutning til fyrstens religion - det
passer ikke sammen med vor viden om samfundsforholdene på udvandringstiden.
Udvandringen skyldtes sikkert flere individuelle årsager hos den enkelte.
Om den katolske fyrstes diskriminering af ikke-katolikker kan have
spillet en rolle for nogle, så kan religionen have betydet noget for nogle, så religionen som årsag for nogle behøver ikke være en skrøne - selv om det næppe har været begrundelsen for alle. Det afventer en nærmere undersøgelse.
Opdateret den 30. december 2013