Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Odenwald 12. - 19. september 2026

 Bustur 2026: 12. – 19. september – Midt i Odenwald  - mod nord og syd.

Afgang med Brøchners busser kl. 7.00 fra Viborg, Tinghallen ved Eksercerpladsen. Der er opsamling gennem Jylland efter følgende rute – tiderne er ca. - afhængig af endelig aftale med busselskabet: 7.15: Dagli`brug­sen Frederiks, 8.05: Herning Banegård, 9.00: Vejle - pend­lerparke­ringen ved frakørsel Hornstrup, 9.20: Kolding Banegård ved Saxildhus, evt. Rødekro 9.45 efter aftale, 10.00: Hammelev, 10.45: Ankomst grænsen, afg. kl. 11.30. Mød gerne lidt tidligere. Der tilstræbes pause ca. hver anden time  afhængig af trafikforholdene. Første dag regner vi med at være ved vort overnatningshotel Rennschuh i Göttingen kl. 18.00.
Fra søndag den 13. til hjemrejsedagen lørdag den 19. bor vi på City Hotel Mark i Michelstadt – med elevator til alle etager – midt i Odenwald. Turens indhold er fast – med plads til improvisationer afhængig af tilmeldte slægter og vore lokale kontakters kalender.  Nedenstående ligger dog fast:

Frankfurt med afrejsepladsen Römer
Udover vore forfædres afrejseplads Römer - sidst besøgt i 2008 - besøger vi de tyske kejseres kroningskirke. Vi tilbyder en kort byvandring til den historiske Konstablerwache.

Er  interessen der, går vi til Willy-Brandt Platz med det 148 meter høje Eurotower. Det var indtil 2014 hjemsted for den europæske centralbank – overfor Frankfurts opera. Maksimalt ca. 3 km.
 
Neu-Isenburg – Huguenot og Valdenserbyen. En del af forfædrenes rejserute.
Huguenot og Valdenserbyen Neu-Isenburg blev grundlagt 1699. Det er byen, hvor Herold og Wedelin blev gift på vej mod Danmark,Byen er ny for os, så vi får en  rundvisning i den gamle bykerne, bl.a. med den matrikel, hvor Herold blev gift på turen til Danmark. Måske også et kig i kirkebogen.

Fränkisch-Crumbach - Bärtel og Pastre.
Vi ser Bärtels og Pastres brylluskirke. Vi håber st kunne vise kirkebogen med indførslen af brylluppet mellem Bärtel og Pastre for efterkommere af disse. Men ”kalenderbingo” et år frem i tiden ER svært! Der er dog gode odds i form af velvilje, så vi krydser fingre.

Kirken er bryllupskirken – men forældrene stammer fra Winterkasten. Deltager der  efterkommere af parret, vil vi – som noget nyt - runde forældrenes by.  

Ernsthofen – Maulslægtens by med kirke og vandslot.
Vi besøgte sidst byen i 2013. På billedet står vi ved et hus tilhørende Maulslægten.  Byens vandslot har haft en dramatisk historie indtil 1722. Siden 1960 er det lukket for offentligheden. På Mauls tid blev det brugt som jagtslot af landgreven Ernst-Ludwig von Hessen und Darmstadt.

Gronau glæder sig til at se os r – og har gjort klar til modtagelsen med forfriskninger ved bænken under det grønne træ. Præsten tager imod os i kirken. Datoen er i hans kalender. Kirkens orgel er bygget af den anerkendte tyske orgelbygger Furthwängler.  
Vi besøger traditionelt vore direkte Fielbert-efterkommere, og vi møder direkte efterkommere af Marquardt, der glæder sig til besøget. Mulighed for at besøge slægtens matrikel.  

Niebelungenstrasse med Siegfriedkilden, hvor helten fra Wagners Opera Niebelungen Ring angiveligt blev slået ihjel, er en vigitg udvandrervej med Schönberg. 4 familier har tilknytning, bl.a. Kriegbaum og Dürr – og slottet, hvorfra det engelske kongehus stammer, er et must. De senere år har vi endda fået lov til at banke på døren ind til den svinestald, hvor Dürr var svinehyrde!

Reichenbach – Bitsch – Kriegbaum m.fl.
Verschönerungsverein tager mod os, Vi ser kirken, hvor Bitsch, Kriegbaum med flere gik til gudstjeneste – og vi ser dåbskanderne, der blev brugt på den tid  – sammen med alterdugen fra indvielsen af den nye kirke i 1747 på vore forfædres tid. Selv om kirken er renoveret flere gange siden 1749, er ydermurene som dengang!

Raidelbach – Knoden: Er der deltagere fra Bitschslægten, runder vi Raidelbach. Her bosatte den fra Schweiz indvandrede Christian Pitschi (Bitsch) sig ved an­komsten til Odenwald. Vi ser Gehrongården, der kom i Christians datters va­re­tægt. De nuværende ejere er direkte efterkommere efter Christian Pitschis dat­ter.Og Harritz skal ikke snydes for ”deres” gård i  Knoden – nu vi er på disse kanter.


Efter 7 år genbesøger vi Krathbyen Sulzfeld. Den nye borgmester har lovet os hjælp til programmet, der under alle omstændigheder omfatter et besøg på Ravensburg, hvor Krath var fårehyrde.


Ladenburg med de mange romerske rester – og bilopfinderen Carl Benzs hus med verdens første stengarage. Byen, hvorfra Cramer, Rost – og Herold udvandrede fra.
Byen havde tre hovedreligioner på udvadringstiden. Det lutherske kirkehus, Kettenheimer Hof, hvor Cramer og Dalgauer  blev gift, har fået en mindeplade om også dette. For første gang har vi aftale om at se kirkehusets kælder, som den nye ejer er ved at udvikle til et kulturhus! Og måske får vi den endelige historie om kirketårne, der ikke var der på udvandringens tid. For nye deltagere er den katolske Galluskirke beliggende oven på den romerske basilica og med resterne fra de reformertes billedstorm altid et must. Bispegården illustrerer kampen mellem kirken og fyrsterne og de adskillige religionsskift byens borgere gik gennem efter reglen om at følge fyrstens religion. Den middelalderlige bykerne med mange huse fra 15-1700 tallet er altid hyggelig at besøge – og en god mulighed for afslapning, cafebesøg, eks. Cafeen med en Carl-Gustaf Pizza efter den svenske konge og dronnings besøg!

Speyer
Vi besøger teknikmuseet i Speyer med noget for enhver smag. En ægte Boeing 747 blandt flere andre flytyper – alle originaler! Biler med fartrekorder på 300 km. i timen til de mere adstadige modeller fra starten af 1900-tallet. Automatiske danseorkestre – en flot karrussel, flere lokomotiver samt en U9-ubåd, hvor almindeligt rørige kan kravle ned. Nå ja – og så en hel afdeling helliget rumfarten med rumfærger – og månelandinger med landingsfartøjer. Trænger man til en pause, er der et stort cafeteria med forfriskninger – og middagsretter. Skulle nogen foretrække noget andet, er det i gåafstand fra bycentret - hjemsted for protestantismens fødsel i 1529 – og en kirke på verdensarvlisten.

Har man specielle ønsker til sin slægt, kan de indarbejdes i programmet. Eksempelvis Lauths Klein Gumpen – ligesom Besserer (Betzers) Bruchhausen nem kan inkluderes. Flere kan komem på tale. .

Pris:
Ved eftertilmelding: 6600 kr. pro person i dobbeltværelse og 7.050 i enkeltværelse. .
Tillæg for ikke- medlemmer, herunder ægtefæller, ledsagere, m.v. der ikke er medlem: 250 kr. (dækker medlemskab på turen!).
Prisen dækker:
Hotel med halvpension – morgen og aftensmad samt udflugterne. På hjemturen den 19. september erstattes aftensmaden af frokost på Heide Hotel Klütz på Lüneburger Hede.
Der er mulighed for eftertilmelding (få pladser( indtil den 13, juli) telefonisk til foreningens sekretær Anna Dürr, tlf. 21 44 71 47 eller på mail: bustur@kartoffeltysker.dk.med indbetaling af det samlede beløb til vor buskonto. Enten via bank reg.nr. 7045 konto nr.1211836 eller MobilePay 471036. 

Det med småt: 
Efter 6. februar refunderes depositum kun efter anmodning, hvis udefrakommende prisstigning udgør mere end 300 kr. udover ovennævnte prisforbehold. Derefter er det den enkeltes afbestillingsforsikring der skal be­nyttes. Foreningen kan ikke rådgive om de forskellige forsikringer, da de vari­erer fra selskab til selskab og typisk skal tegnes som tillæg til en rejseforsik­ring.

Restbeløbet skal aht. vore forpligtelser over for hoteller m.v. være indbetalt se­nest den 30. juni. Efter denne dato refunderes beløbet ikke, men må ved afbud søges refunderet hos den enkeltes forsikringsel-skab efter dettes betin­gelser.  

Opdateret 2. juli 2026




© Udarbejdet af ThiseWeb.dk