Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Tur på Heden 2019


Motiv fr årets tur på Heden

Søndag den 3. november:

Deltagerne mødtes kl. 9.00  til morgenkaffe med rundstykke, inden vi kørte ud på den 2½ time lange bustur til de steder, hvor de første kartoffeltyskere bosatte sig. Før bussen kørte, fik hver deltager udleveret en rutebeskrivelse med oplysninger om de steder, vi besøgte - og enkelte med kopi af folketællingslister, så man havde dokumentation for, hvem der boede hvor og hvornår.

Turens første område var, hvad vi kan kalde "Bitschland'" - området hvor mange fra Bitschslægtn flyttede ud fra i 1700-tallet. Ad de små veje kom vi forbi en Fielbertgård, hvor nogle fra slægten har boet på matriklen siden ca. 1850. Videre til Årestrup hvor bl.a. Besserslægten fra starten i 1778 ejede 2 gårde,og boede der sammen med Franck, Ferscht (Verscht) og Meyer.

Ulvedalene plejer at være på dagsordenen - så selv om regnvejret - som vi normalt har været forskånet for - gjorde, at vejen i området var blød og mudret, kom den også på programmet i år. Vi fik fra udkanten af dalen set området, hvor først Herold, der flyttede dertil som skovridder, og Wackershausen boede. Siden blev Wackershausens grund overtaget af Franck. 

Derfra til den første egentlige kolonist (kartoffeltysker) by Havredal, hvor de første 30 kolonister bosatte sig i 1760. Vi kørte gennem den gamle bygade med den gamle smedje. Videre forbi Trehuse, hvor 3 Breunerbrødre var de første kolonister. Senere kom også Dürr og Würtz til. Via Karuphøj kørte vi gennem et område, hvor slægten Bräuner bosatte sig ved udflytningerne.

Turen fortsatte til Skansen – mest kendt for Cramerslægten, men oprinde­ligt var der 10 slægter. Derfra gennem området, hvor Bertelslægten dominerede matriklerne. Matriklen, hvor Sandkærgårdeladen lå, er dog noget ned ad en sidevej, så den indgår ikke længere på turen. Derfra til den anden store  kolonistby Grønhøj og via Stordalen til Tohuse med de første bosættere Maul og Hohl.
De senere år er vi derfa kørt ad Mønstedvejen og Hvidevej til Hjortedalen med udflytterslægter som Cramer (nu beboet af Harritz), Daniel Krath, Laier, Philbert, Herold, Bitsch og Bärtel m.fl.

Det var også planen i år - men turen køres samtidig med jagtsæsonens indledning. Det plejer ikke at være et problem med de parkerede biler på den smalle vej - men de flere dages forudgående regn betød, at bussen skulle ud i rabatten med det ene hjulpar - så det skønnede chaufføren var for risikabelt. Enten sad vi måske fast - eller værre - bussen kunne vælte ved en meget blød rabat. Sikkerhed frem for alt. Derfor kørte vi tilbage og så som bonus Tohuse fra den modsatte Side!

Ad Grønhøj-Skivevejen kom vi forbi von Kahlens Kongenshus (i dag kro) over Kongenshus Mindepark med udsigtstårnet,og udsigt til Resenfelde (Dürr, Harritz og Kriegbaum). Vi kørte mod Resenfelde og så mindestenen for udflytningen oppe ved vejen.  Retur til Benslehøj med Bitsch (med mindesten for udflytningen), Berthel, Cramer og Rostudflytningen i 1793. Videre til Firehuse, hvor de første udflyttere i 1779 var Jung, Lauth og Hermann. Senere kom Krath (1865), Harritz og Bräuner m.fl. til stedet.

Tilbage til Frederiks forbi kirken tidsnok til frokosten kl. 12.00 i Aktivitetscentret som planlagt.

Opdateret 11. december  2019



Ulvedalene med udsigt til Wackerhausens og Franks matrikel

Fotopause i Ulvedalene

Ude på de sm veje set gennem bussens forrude.

For snæver plads til bssen på grund af den bløde rabat.

Pause ved Kongenshus Mindepark

Mindestenen på vej ned til Mindedalen.

Fielbertgården på den oprindelige matrikel i Grønhøj

Mindestenen ved nedkørslen til Resenfelde.







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk