Spirekoret og Seniorkoret, Brædstrup underholdt før generalforsamlingen (Klik for stort format)
|
Generalforsamlingen afholdtes lørdag 15. april i Grønhøj Kulturhus.
Inden selve generalforsamlingen havde vi besøg af Spirekoret og Seniorkoret fra
Brædstrup.
De havde planlagt nogle fællessange, bl.a. foreningens
"kendingssang" Odenwaldvisen samt en afdeling med sange bl.a. af Jeppe
Aakjær. De skabte en god stemning til forsamlingens store glæde.
Vi havde besøg af Ortsvorsteher (Bydelsborgmester) Stefan Hebenstreist, Gronau, og lederen af det lokale byarkiv Gronau dokumentation Norbert Hebenstreit. Stefan Hebenstreit overbragte en hilsen fra Gronau.
Generalforsamlingen indledtes med valg af Teddy Greibe som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og
gav derefter ordet til formanden for beretningsaflæggelse.
Beretningen havde fokus på museumsarbejdet i forbindelse med den
genopførte Kartoffeltyskerlade fra Sandkærgårde, herunder ladeindvielsen, hvor
ikke mindst de frivillige håndværkere, der havde udført det praktiske arbejde,
blev fremhævet.
Også det videre arbejde med udviklingen af museets udstillinger blev omtalt.
Bestyrelsen mener klart, at formålet er at skabe et unikt museum, der fortalte
kartoffeltyskernes historie i overensstemmelse med foreningens
formålsparagraf. Formanden gjorde herunder en del ud af, at formålsparagraffen
er bindende. Siden foreningens start i 1985 er der dog naturligvis sket en
udvikling, som vi prøver at tilpasse os inden for formålsparagraffens rammer,
hvilket nødvendiggør en vis fleksibilitet, når vi ser på vore nuværende
generelle aktiviteter i forhold til foreningens formål.
Vort fokus på kartoffeltyskernes historie skal derfor tolkes bredere.
Udstillinger om selve livet på heden i 1800 og 1900-tallet er der dog mange
andre museer, der har fokus på, eksempelvis det nærtliggende Hjerl Hede og
selvfølgelig Grønhøj Kro- og museer, hvorfor det ikke skal være det dominerende
i vort museum.
Bestyrelsen ser gerne, at laden og vort museum med tiden kan overtages af
eksempelvis Viborg Museum - men vi erkender, at det ikke er realistisk inden
for den nærmeste fremtid. Selv statsanerkendte museer klager over manglende
midler til vedligeholdelse af deres bygninger. Vort indtryk er, at hverken den
tidligere eller nuværende regering prioriterer bevarelsen af vor kulturarv
særlig højt.
Bestyrelsen opfordrer fortsat interesserede medlemmer til at melde sig til
gruppen "Ladens venner", så ideer til museets udvikling og fornyelse
ikke alene er en bestyrelsesopgave.
Herudover omtaltes foreningens aktiviteter med slægtstræf og busture.
Foreningen er også repræsenteret med stande på diverse arrangementer som
"En hyggelig dag på heden" ved Kongenshus, "Spor i lyngen"
i Herning samt en Sommersøndag på Grønhøj Kro.
Derudover løftedes sløret for fremtidens aktiviteter.
Ingen ønskede at debattere synspunkterne, så generalforsamlingen godkendte
beretningen uden bemærkninger.
Regnskabet blev fremlagt af kasseren og godkendt uden
bemærkninger.
Bestyrelsen foreslog
under indkomne forslag en tilføjelse til vedtægterne som et nyt §:4, stk.
13 litra b..
Formand og kasserer tegner i fællesskab
foreningen udadtil.
Forslaget blev enstemmigt
godkendt.
Yrsa Herholt havde fremsendt 3
forslag:
A: Ny paragraf 3, stk. 2.
Indmeldelse kan foretages som passivt medlem. Passive
medlemmer vil kun modtage medlemsbladet og anden post i elektronisk form. Kontingentet udgør 2/3 af kontingentet for almindelige medlemmer.
Ny pkt. 3.3: Passive medlemmer kan
deltage i generalforsamlingen dog uden tale- og stemmeret. Passive
medlemmer afholder selv udgifter til fortæring.
Forslaget blev ikke vedtaget
B: Forslag:
Ønske om hjemmesiden udbygges med en slægtstavle.
Begrundelse fra Yrsa: Det vil give mange nye passive medlemmer.
Der var en del debat om dette med flere synspunkter for og imod.
Ved afstemning blev forslaget ikke vedtaget.
C: Mobile Pay
Kontingentbetalingen kan foregå på MobilePay,
Bestyrelsens bemærkning:
ForeningsmobilPay vil koste 999,00 kr. i oprettelse samt et gebyr på kr.
49,00 pr. måned samt 0,75 kr. pr. transaktion
Forslaget blev vedtaget.
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
Aksel Kramer, Taastrup, og Anna Dürr, Viborg, genvalgtes uden modkandidater.
Der var nyvalg af Anne Marie Laier, Bellinge.
Der var genvalg af Martin Riis Thomsen, Ans, som bestyrelsessuppleant
for en 2-årig periode.
Som revisor for en 2-årig
periode genvalgtes Rosa Würtz, Haderup. .
Valg af 2 revisorsuppleanter
for en 1-årig periode er:
1. revisorsuppleant: Klaus Vilner, Sdr. Resen og 2. revisorsuppleant: Inger
Gjesager. Skive, genvalgtes.
7. Eventuelt.
Intet til referat.
Opdateret 18. april 2023
Udsnit af generalforsamlingens deltagere
|
Nogle af generalforsamlingens deltagere ved det forudgående minitræf.
|
Bydelsborgmeter (Ortsversteher) Stefan Hebenstreit, Gronau og lederen af Gronaus lokalhistorie Norbert Hebenstreit var gæster til generalforsamlingen.
|
Stemningsbillede med formanden, korlederen og et udsnit af koret.
|