Bestyrelsesmedlem Eigil Jensen bærer foreningsbanneret under jubilæumsoptoget ved Reichenbachs 1000-årsjubilæum.
|
Busturen i 2012 foregik i dagene den 9. juni til den 16. juni.
Programmet omfattede besøg i Reichenbach i Odenwald - hjemsted for flere indvandrerfamilier, bl.a. Bitsch, Harritz og Kriegbaum. Vi deltog i byens 1000-årsjubilæum søndag den 10. juni. Se nyhedsbrevet på tysk nedenfor.
Fra Odenwald kørte vi gennem Alsace i det område, hvor forskellige fyrster af Würtemberg boede, da de deltog i nogle af de krige, der fik flere til at søge lykken på jyske hede.
Vi boede på hotel i Wildhaus i Schweiz, udgangspunkt for besøg i Bitschslægtens hjemstavn, Schiers, hvor Bitschslægten boede før udvandringen til Odenwald og efterfølgende til Alheden.
Vi besøgte Ritterhaus i Ürikon, som slægten Würtz byggede i 1492, samt Lochhaus i Erlenbach, hvor andre af Würtzslægten boede. Vi sejlede derefter til Zürich, der havde betydning for Würtzfamiliens liv. Vi så den imponerende kirke, Grossmünster, hvor Jacob Wirtz fra Erlenbach fik døbt tre børn. Kirken havde betydning for de indvandrerfamilier, der tilhørte den reformerte tro og var hjemsted for denne tros "stifter" Zwingli. Kirken er også kendt for glasmosaikker, bl.a. af schweizeren Giacometti, der i lighed med Chagall også har lavet mosaikker i Fraumünsterkirken. Vi så også "Wasserkirche" og dens glasmosaikker samt hørte om de tre kirkers dramatiske rolle i Zürichs historiske udvikling.
Kloster Einsiedeln, der havde Würtzslægten som forvalter af klosterets jordbesiddelser i Erlenbachområdet og som fik deres vin leveret fra Würtzfamilien i Lochhaus, blev også besøgt. Klosteret er herudover kendt for deres Sorte Madonna.
Der bliev også tid til også at se noget af den flotte schweiziske natur, bl.a. så vi efter en tur gennem Liechtenstein. Taminaslugten, en dyb kløft udgravet af Rhinen
Hjemturen gik via Ladenburg, hjembyen for slægterne Cramer, Herold og Rost, hvor frokosten blev indtaget på Karl Benz´stamrestaurant Zum Ochsen. i Ladenburg. Karl Peter Klaus fra Heimatbund gav os en kort rundtur i byen på sin sævanlige afslappede og humoristiske måde og viste os et stadigt synligt minde om de reformertes "billedstorm" på Galluskirken inden vi nåede vort overnatningssted i Kirchheim før den sidste etape mod Danmark..
Opdateret den 18. juni 2012
Bestyrelsesmedlem Eigil Jensen med vort banner ved Reichenbachs 1000-årsjubilæum.
|
Udsnit af vor delgation i optoget (Foto: Fridrich Krichbaum)
|
Schlierbach reformerte kirkegård med de karakteristisk Stickelbretten.
|
Aksel Kramer giver gave til pastor emeritus Roland Pappe, Schlierbach.
|