Kartoffeltyskerne på Alheden

Gå tilbage til forrige side

Slægtstræf 2011

Slægtstræffet i 2011 blev afholdt lørdag d. 5. & søndag d. 6. november på Dagcentret, Park Allé i Frederiks med over 100 deltagere hver dag.

Lørdag var der - igen i år - en udsolgt bus, der kørte rundt til de steder, hvor de første indvandrere bosatte sig og nogle af de steder, hvor de senere udflyttede til. 

Efter frokost havde kartoffelmelsfabrikken i Karup nok engang i år velvilligt åbnet for en rundvisning - et tilbud som mere end 50 medlemmer tog imod.

Søndag kom kroværten i Grønhøj, Gregers Laigaard, og fortalte om planerne for Alhedecentret og dets aktuelle aktiviteter samt de nu indtil videre skrinlagte planer for den eneste tilbageværende bygning fra indvandrertiden, laden i Sandkjærgårde. Derefter sang han lidt for os - og imødekom ønsket - ja egentlig kravet :-) - om at slutte af med ekstranummeret om “mi Faars roemark i Grønhøj” - til medlemmernes store tilfredshed.

Og hele dagen var der mulighed for at få hjælp til sine slægtsforskningsproblemer, herunder få afklaret tvivlsspørgsmål om ens egen tilknytning til kartoffeltyskerne.


© Udarbejdet af ThiseWeb.dk