Foreningens sekretær Anna Dürr styrer afleveringen af tipskuponer.
|
”Kartoflens Dag ” 9. oktober 2015 var
arrangeret af Havredal Praktiske Uddannelser(Det ny Havredal) og Havredal
Borgerforening. Vi deltog med en bod – ”værksted” – om formiddagen. Alle elever
fra Frederiks skole og 2. -9. klasse fra Karup skole kom forbi ”Værkstedet”. Bestyrelsesmedlemmerne Eigil Jensen og Anna
Dürr fortalte om kartoffeltyskerne. Mange af eleverne stammede i øvrigt selv
fra kartoffeltyskerne.
Der var en lille konkurrence i form af en tipskupon, hvor
eleverne kunne prøve deres viden om kartoffeltyskerne. Der var rigtig mange
besvarelser. Præmierne, et 10-turskort til Svømmehallen, blev vundet af Nick
fra 8.a på Karup skole og Jeanette 5 b. Frederiks skole.
Udover vor bod var der adskillige aktiviteter og
konkurrencer, som har fået stor omtale i såvel Karup Ugeavis og Viborg
Folkeblad. En dejlig dag med god stemning. Tak til arrangørerne for invitationen
til at være med. Dagen havde ikke været helt det samme uden efterkommere af de
kartoffeltyskere, der kom i 1760 og som de første dyrkede kartofler på Alheden
– synes vi! Spændende, om dagen bliver en tradition!
Links til avisomtalerne med flere billeder:
Karup Ugeavis: http://www.e-pages.dk/ugeavisenkarup/77/
Viborg Stifts Folkeblad: http://viborg-folkeblad.dk/rundt-om-viborg/motionsdag-med-masser-af-kartoffelsjov
Opdateret den 15. oktober 2015
Bestyrelssmedlem Eigil Jensen fortæller om kartoffeltyskerne.
|
Trængsel og aktivitet, medens elever udfylder tipskupon om kartoffeltyskerne.
|