Moltkes privatbolig i 1759 - nuværende Chr. den Syvendes Palæ.
|
Krodag søndag den 18. august 2013
Moltkes Amalienborg - og "Würzernes" kirke i tyskernes København. Årets krodag gik til Würtzernes kirke (den Tysk-reformerte kirke i København), til Frederiksstaden og til daværende Moltkes Palæ på Amalienborg, hvor Adam Moltke udtænkte 1700-talsplanerne om at få kartoffeltyskerne til Danmark. Efter Christiansborgs brand blev det i 1794 købt af den hjemløse Chr. den VII, Palæet er derfor i dag bedre kendt som Chr. den VII´s Palæ. Vi mødtes ved den
Tysk-refomerte kirke i Gothersgade, København,
kirken,
hvor to af Würtzerne fra Nordsjælland blev gift. Vi blev budt velkommen af garden, der "trak op" for at byde os velkommen - (eller måske var det bare en heldig tilfældighed!) Vort andet held den dag var, at der undtagelsesvis ikke var gudstjeneste på det tidspunkt, vi havde aftalt at mødes med historiker Jan Janssen, der er tilknyttet kirken. Derfor kunne han give sit inspirerende og underholdende oplæg om kirken og dens historie inde i selve kirken. Oplægget sluttede med en fortælling om "tyskernes København" med omtale af de mange tyskere, der prægede København i 17-1800 tallet, ikke mindst ved hoffet og i regeringen, men også mange håndværkere.
De fleste af deltagerne er samlet og venter på at komme ind i kirken.
|
Garden trækker op".
|
Gardens velkomstparade ud for den reformerte kirke.
|
Deltagerne lytter til Jan Janssens oplæg - under dronning Charlotte Amalies ottekantede loge.
|
Historiker Jan Janssen foræller om den reformerte kirke.
|
Det indre af den reformerte kirke.
|
Jan Janssen fortalte mere om dette emne på vor vej gennem Kongens Have og Frederiksstaden ned til vort frokoststed Admiral Hotel i Toldbodgade.
På vejen dertil passerede vi den tyske Garnisionskirken, hvor garden igen "trak op", inden vi skulle sluses over cykel- og løberuten i Københavns store triatlonstævne. Selv om det tog lidt tid, nåede alle krodagens 71 deltagere frem til frokosten. Da Jan Janssen uventet tilbød os yderligere guidning inden vi skulle besøge Amalienborg, blev dette alene muliggjort p.g.a. restaurationspersonalets fleksibilitet og professionalisme, der fremskyndede serveringen, så vi nåede det hele.
At vi så alligevel fik lidt tidspres skyldtes alene, at vi igen skulle passere triatlonruten på et tidspunkt, hvor løbere og cykelryttere kom i en lind strøm - men også det lykkedes.
Jan Janssen og foreningens formand fortæller om Kongens Haves historie.
|
En del af deltagerne under frokosten i Admiral Hotel
|
Stine Bitsch, medforfatter til den vigtigste bog om kartoffeltyskerslægterne, var også med til krodagen. Her sammen med foreningens æresmedlem , kasseren Verner Dürr og foreningens formand Aksel Kramer.
|
Amaliegade 15 og 17, hvor 2 af Moltkes sønner boede. Nr. 17 har samme udseende som dengang, Bygget af Eigtved
|
Nogle kartoffeltyskere har passeret "Triatlonstævnets løbebane og venter på tilladelse til at passere "cykelbanen".
|
Nogle af triatleterne, der skulle passere, så vi kunne komme over.
|
Jan Janssen fortæller om Det gule Palæ i Amaliegade.
|
Det gule Palæ - også bolig for en del af Moltkefamilien, senere boede Chr. d. IX før han flyttede ind på Amalienborg. I dag Hofmarskallatet.
|
Vi lytter opmærksomt til fortælling om det gule Palæ og de øvrige bygninger i Amaliegade (Collins hus, hvor H.C. Andersen kom - og nr. 15 og 17, hvor 2 af Moltkesønnerne boede).
|
Alle nåede rettidigt frem til omvisningen
i ”det rigtige” Moltkes Palæ på Amalienborg. Omvisningen skete på
3 hold med 20 minutters mellemrum. Jan Janssen tilbød de to først ventende hold yderligere rundvisning, hvor han fortalte om Bernstorffs Palæ (i dag Østre Landsret) og Frederiks kirken (Marmorkirken) .
Vi fik en interessant rundvisning i Moltkes Palæ. Takket været dronningens beslutning om at føre det indre tilbage til dets oprindelige indretning så vi, hvordan Moltke havde indrettet sin bolig, da han besluttede sig til at få vore forfædre til den jyske hede - og Nordsjælland tæt på Moltkes tidligere embedsbolig på Fredensborg slot.
Endelig kunne busdeltagerne fra Jylland gå tilbage til den ventende bus på Nørreport, hvor den var nødt til at holde, da busparkeringen lige ved siden af Amalienborg var afspærret p.g.a. triatlonstævnet
Opdateret 19. august 2013
1. hold foran Moltkes palæ.
|
Jan Janssen fortæller om rytterstatuen af Frederik den V. I baggrunden Christian den IX´s Palæ, Dronningens bolig på Amalienborg.
|
Adam Moltke udsmykkede sit Palæ med den Elefantordenen, som han havde modtaget. Sidder øverst på bygningen.
|
Jan Janssen fortæller om Frederiksgade med Frederikskirken (Marmorkirken)
|
Vi oplevede vagtafløsningen.
|
Der vinkes farvel til de jyske busdeltagere.
|
|